Jeg er måske ikke verdens bedste til at få opdateret i denne periode, men det skyldes at der har været mange ting at se til (som sædvanligt). Hverdagen er gået i gang igen i Youssoufia (området jeg bor i) hvor jeg hver dag stort set laver noget forskelligt. De fleste dage arbejder jeg om morgenen med den bog jeg er ved at skrive for organisationen samt ordner forskellige huslige ting som opvask og rengøring. Om eftermiddagen er jeg til arabisk eller fransk timer, holder fri eller laver aktiviteter sammen med den gruppe af voluntører der er i Rabat for tiden. Hver aften er der også engelsk timerne i vores lille skole. Jeg er for det meste hjemme ved 9-tiden og spiser aftensmad, slapper af eller går på café med de andre, og så er dagen slut. Så dagen her er lang, men det gode ved at arbejde og bo i Marokko, er helt klart fleksibiliteten. Hvis jeg en dag gerne vil lave noget andet, gør jeg bare det. Så laver jeg bare mit arbejde en anden dag, eller får en til at dække for mig. Der er for det meste ingen faste tider, udover lige timerne om aftenen, så jeg kan sådan set planlægge dagen som jeg vil. Det kræver dog utrolig høj selvdisciplin, men jeg synes jeg klarer den meget godt.
Den marrokanske fleksibilitet betyder også, at vi godt kan gå på pub hele gruppen, torsdag eller onsdag aften. Det er en fordel, da det er dyrt at gå ud i weekenden. I sidste uge var vi på den berømte "African Pub" hvor der er marrokansk og afrikansk musik blandet med vestligt popmusik. Alkohol er en smule dyrt, i hvertfald sammenlignet med det generelle økonomiske niveau, men pubben er også primært henvendt til unge rige marokanere og turister.
I vores gruppe af voluntører er der pt. 5 tyskere, 1 fransk pige og så mig, Sylvia og Maria. Det vil sige at der bliver snakket arabisk, engelsk, fransk, italiensk og tysk rundt omkring mig. Det kan nemt blive forvirrende, men jeg er blevet bedre til alle sprog uden tvivl. Selv tysk begynder jeg at kunne snakke lidt igen. Nogle gange, hvis jeg bliver overrasket eller sur, kommer jeg dog til at snakke på dansk. Også når jeg har talt på skype med nogen derhjemmefra, kan jeg godt komme til at snakke på dansk til folk. Så griner de, eller kigger meget mærkeligt på mig. En gang opdagede jeg ikke engang at jeg talte det forkerte sprog.. De andre siger at dansk lyder som ren mumlen, og de ikke kan skelne ordene fra hinanden.
Lige nu kan jeg slet ikke forestille mig, at jeg skal forlade dette sted om en måneds tid. De sidste par måneder er bare gået super hurtigt, og jeg har det lidt sådan "jamen jeg er jo lige kommet i gang". Det bliver mærkeligt at komme tilbage til Danmark igen, især når man har vendt sig til marrokansk fleksibilitet og timer...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar