fredag den 29. oktober 2010

Billeder


Her er vores køkken (og Sylvia)

En af dagene lavede vi en stor middag, hvor alle forbredte noget fra deres land. Jeg lavede små fiskefrikadeller og gulerodssalat
Her er det rum, vi sover i. Som I kan se, er der mange ting (vi er også fire mennesker)
Her er mig og Sylvia i ChefChaouen.

torsdag den 28. oktober 2010

2 måneder (+ 1½ uge)

Så har jeg været i Marokko for 2 måneder og 1½ uge, altså 9½ uge.
Jeg er rigtig rigtig rigtig glad for at have valgt at tage afsted. Når jeg tænker på min uge generelt, eller bare på de sidste 9½ uger, er der sket rigtig mange ting. Fra at undervise i en kaotisk sommerskole i 45 graders varme under ramadan i et sprog jeg ikke er hundrede procent sikker i (fransk) til at jeg nu bor i en lejlighed med masser af frihed, næsten europæisk med normalt toilet, bad, fjernsyn, køleskab og parabol, men dog med en marrokansk ånd over det hele, da badet fx altid er iskoldt, man vasker tøj i hånden, de viser egyptiske og tyrkiske sæbeoperaer i fjernsynet, og vi deler 3 mennesker en stor helrumssofa som seng, og hvor jeg desuden drømmer, tænker og snakker konstant på engelsk og fransk. Derudover har jeg jo også set meget af landet, Fez, Meknes, Casablanca, Marrakech, Atlas, ChefChaouen (og i weekenden tager jeg til Salé). Selvom livet her i Marokko nogle gange er lidt forvirrende, kaotisk og MEGET anderledes end en dansk hverdag, elsker jeg det hele!
I disse dage afholder vi festivalen, som jeg har skrevet om før. Det har været en succes for de unge, der har optrådt, da det er første og måske eneste chance i lang tid, de har for at vise deres talenter. Desuden har vi malet nogle frescoer på en skole sammen med lokale kunstnere, og i aften bliver der afholdt dansekonkurrence, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Der er 8 andre voluntører udover mig, Sylvia og Maria (de andre langtidsvoluntører) der hjælper til med festivalen, og dem skal vi så sige farvel til i morgen. Efter dem kommer der dog allerede et nyt hold, der i blandt to danske piger, hvilket er nyt for CSM. Normalt kommer der ikke særlig mange skandinavere, men de skulle vist bare have nogen til at "bryde isen".
Det nye hold medfører også at vi bliver en mere i lejligheden. Det bliver spændende.
Derudover starter hverdagen for alvor fra mandag. Min hverdag bliver da således, at nogle morgenen tager jeg på CSM's kontor for at arbejde med noget organisations arbejde, jeg skal bl.a. lave en bog om at undervise i engelsk i Marokko og arrangere nogle projekter. Om eftermiddagen har jeg 3 gange om ugen 2 timer på en lokal skole, hvor jeg skal undervise i engelsk for nogle unge, der vil tage ekstra timer. Om aftenen fra 17-20.30 har vi så den anden skole, som jo er en slags aftenskole, hvilket betyder at vi både har ældre mænd og unge piger i vores klasser. Derudover er jeg i gang med at finde et nyt arabisk kursus.

Jeg ville lægge nogle billeder op af lejligheden, men det er ikke muligt lige nu, med mit internet.
Håber I alle har det godt!
Kram Marokko.

torsdag den 21. oktober 2010

Flytning

Lige nu sidder jeg i min nye lejlighed i Rabat, som jeg deler med 3 andre mennesker. En del er altså sket, siden jeg sidst har skrevet herinde. For et par dage siden besluttede jeg, samt to af de andre langtids voluntører, Sylvia og Maria (begge italienere), for at flytte ind i en lejlighed, som organisationen ejer og låner ud til voluntører. Vi havde i længere tid snakket om at spørge efter lejligheden, dels da vi har haft forskellige problemer i familien, og dels fordi vi ville prøve noget andet. Jeg var den første der flyttede, hvilket jeg gjorde i går, og Sylvia flyttede så i dag. I dag har jeg derfor gjort hovedrent (det var absolut nødvendigt) og ordnet mine ting. Lejligheden består af 2 store rum, et rum med køkken, borde og stole og et tv, samt et andet rum med en stor marrokansk sofa, som man så sover på. Derudover er der en terrasse og et badeværelse med et europæisk toilet!!! (hvilket jeg ikke havde i det andet hus). Det er en rigtig god lejlighed, og jeg tror det var rigtig godt at jeg flyttede. Så nu må jeg i gang med at lære at lave marrokanske klassikere som couscous, tajine og te. Den sidste pige, Maria, flytter ind d. 31., da vi i mellemtiden skal agere hostsisters for to nye voluntører, der skal være her den næste uge. Vi troede det var en koreansk dreng og en pige fra Belgien, MEN der var åbenbart opstået en mindre misforståelse mellem organisationen og ansøgningen fra Belgien, da den belgiske pige viste sig at være en dreng. Som tak til organisationen, og den ansvarlige, der har sørget for og hjulpet os meget med flytningen, vil vi derfor kokkerere en stor middag (halv italiensk og halv dansk), når Maria flytter ind.
Pt er vi ca. 15 voluntører i Rabat, da der fra i morgen af afholdes en festival for musik i Youssefia (området). Jeg skal derfor hjælpe en masse med arrangeringen og afholdelsen af diverse konkurrencer og koncerter, og desuden vise de nye voluntører rundt i Rabat. Den næste uge bliver derfor lidt presset, da jeg udover festivalen, OGSÅ skal passe mine arabisk timer og mit arbejde om eftermiddagen/aftenen. Om eftermiddagen mandag og onsdag går jeg til en lokal skole, hvor jeg observerer timerne for at lære en god måde at undervise unge marrokanere på, og hver aften fra 17.30-19 eller 19-20.30 underviser jeg i engelsk på et kursus i CSMs egne lokaler. Så jeg har nok at se til!
I november tager jeg, de to andre italienske piger og den ansvarlige fra organisationen 5 dage til Italien for at slappe af. Vi skal på tur rundt og besøge alles familier, da ham fra organisationen har en søster der bor ved lago di garda, og de andre har familie i Milano. Det bliver rigtig skønt.
Her et billede fra ChefChaouen. ChefChaouen er en lille "blå" by oppe nordpå, som vi besøgte for to uger siden. Desværre regnede det helt vildt meget og det meste af weekenden endte derfor med at vi blev på hotellet, og prøvede at komme frem og hjem igen.

fredag den 8. oktober 2010

Den mærkeligste uge nogensinde i Rabat

Denne uge har været den mærkeligste uge, jeg nogensinde har haft, her i Marokko. Da jeg kom hjem fra Marrakech, var den anden pige, Sylvia, ankommet, og hun skal bo i huset i 6 måneder, ligesom mig. Af en eller grund, siden hun ankom, har der været en del misforståelser og småproblemer i huset. Fx mistede den anden pige nogle småpenge, jeg havde en diskusion med en af brødrene på grund af en misforståelse, og vi havde besøg af en rotte på toilettet! Vi har dog løst de fleste problemer nu. I morgen tager vi alle afsted til en lille by oppe nordpå, der hedder ChefChaouen. Det glæder jeg mig rigtig meget til, da byen skulle være utroligt smuk og hyggelig, og man kan slappe af osv.
Pt. har vi gang i mange ting, så når jeg slapper af, er det næsten altid med mine arabisk bøger i hånden. Jeg synes virkelig det er et spændende sprog, og jeg prøver at studere det så meget som jeg kan. Det er dog stadig en smule svært. Hernede har jeg dog alle muligheder for at øve mig i det, da udover min egen lærer, er der mange der tilbyder at give timer eller bare hjælpe mig med det. Derudover har jeg købt nogle bøger med noget grammatik og ordlister osv. Det svære er, at alfabetet er anderledes, og man hele tiden skal skrive ordene på arabisk, bagefter oversætte det til engelsk, og til sidst skrive ordet som det udtales (med fonetik). Det gør det nemmere at huske. Her i Marokko er dialekten dog meget stærk, så det arabisk jeg lærer, er ikke helt det samme som de taler. Marrokansk dialekt er en blanding af en masse franske og spanske ord sat sammen med klassisk arabisk.
Jeg er også startet på skolen, hvor jeg skal undervise fremover. Det er en af de to skoler jeg fremover skal arbejde på. Denne skole er en lokal folkeskole, og det er da sværere for voluntører at undervise der, da eleverne er meget anderledes end hvad vi er vant til hjemmefra. Her den første måned skal jeg da være med en marrokansk lærer hver dag, så jeg kan se hvordan det hele foregår. I går var jeg da med to forskellige lærerer til to timer med forskellige niveauer. I starten forstod jeg ingenting, da deres accent er meget stærk, da de er nybegyndere. Det var dog nemmere, og ROLIGERE, end jeg havde regnet med. I november får jeg så min egen klasse på skolen. Systemet er anderledes, da klasserne selv står for kopiering, planlægning af undervisningen, indkøb af bøger osv. Derfor er det godt at lære nogle af de andre lærerer at kende, da jeg så kan få en masse gode ideer osv. Efter d. 20. skal jeg også undervise i den lokale organisations, CSM (der samarbejder med ICYE) egne timer, som primært er engelsk for ældre elever (+20) Eleverne på den lokale folkeskole er måske 15-20 år gamle. Efter oktober, hvor jeg har arabisk timer om morgenen, skal jeg også hjælpe lidt til på CSM's kontor, med organisationsarbejde. Det bliver også spændende. Så jeg har gang i mange projekter her på een gang, men sådan er det meget hernede. Man skal hele tiden planlægge og strukturere selv. De kalder det marrokansk fleksibilitet, og jeg synes det fungerer godt. Det betyder også, at selvom jeg i nogle perioder arbejder/studerer meget, kan jeg altid tage fri nogle dage/en uge.
Derudover er der kommet en ny gruppe voluntører til Rabat, en dreng fra Sydkorea, en pige fra Tyskland, to fra Italien, en pige fra Schweiz og en pige fra Slovenien. Det er lidt sjovt, da pigen fra Slovenien har boet i Danmark i et år, i ÅRHUS! Jeg blev rigtig glad da jeg hørte det, da vi så kan snakke en masse om Danmark og Århus. Drengen fra Sydkorea virker rigtig forvirret og chokeret, men det skyldes nok at de kulturelle forskelle er enorme, meget større end forskellene mellem Europa og Marokko. De to italienske piger bliver for i 6 måneder, men den ene flytter ned til Agadir i november. Det er både godt, da vi så har en veninde dernede, og kan besøge hende der, men også skidt, da hun helst vil blive (men hendes projekt er der) og da alle er gode venner med hende her. Det er også godt at vi er flere længerevarende voluntører nu, da det er nemmere at dele vores problemer, sværheder og kulturelle forskelle.
OK i aften skal vi indtil Rabat centrum og se kongen åbne parlamentet, og derefter er vi inviteret på middag hos en meget rig familie, der er i kontakt med familien. Når man bliver inviteret på middag i et andet hjem her, betyder det et meget meget stort middagsbord med mange forskellige ting. Puha.
Jeg vil slutte af med nogle af billederne fra trekking, da jeg ikke fik lagt dem op sidst.


Fra toppen.


Mærkelig berbisk kvinde (eller bare turist der beskytter sig mod solen)

mandag den 4. oktober 2010

Trekking og Marrakech

Nu er jeg endelig tilbage i Rabat igen efter 10 dages ferie. Jeg startede ferien d. 22., hvor jeg rejste fra Rabat til Marrakech efter skole. Da jeg ankom til togstationen, opdagede jeg dog, at jeg havde glemt mit dankort, og jeg måtte skynde mig tilbage for at hente kortet, og skynde mig tilbage til stationen for at nå toget. Jeg nåede det hele på en halv time, selvom der var meget trafik begge veje. Togturen tog 5-6 timer, selvom turen er nomeret til 4 timer, da det var forsinket (som sædvanligt) hernede. Da jeg endelig ankom til Marrakech tog vi en lille tur rundt omkring i byen. Byen er utrolig stor og fyldt med rigtig mange mennesker, og knudepunktet er den store plads, Djemaa el Fna, hvor der er historiefortællere, slangetæmmere, musik, madboder, juicesælgere og masser af turister hver aften. Det er dog svært at gå rundt som turist uden at blive lagt mærke til, og de optrædende spørger altid efter penge














Her ses et lille udsnit af souken (markedet) og nogle musikanter. Her i Marokko er musikken meget vigtig. Alle elsker at danse, spille og synge, og når der er musik i nærheden, kommer der altid virkelig mange mennesker for at se det.
Efter en nat i Marrakech tog vi med en grand taxi (stor mercedes, hvor der kan sidde 6 mennesker) til Imlil, som er basen for alle trekkere. Det er den sidste større by i bjergene, som er asfalteret. Her mødte vi også vores guide, Omar, som skulle føre os hele vejen til toppen. Jeg blev syg den førse dag i Imlil, og jeg blev derfor i tvivl om det var en god ide at gå hele vejen til toppen, da det ville være meget hårdt. Jeg besluttede mig dog for at tage afsted, hvilket jeg er glad for nu.
De næste par dage gik vi "små" ture omkring Imlil, turene varede mellem 4 og 8 timer. Derfor var vi selvfølgelig ret trætte, når vi kom hjem hver dag. Hver aften lavede vores guides mad til os, og vi fik da klassisk marrokansk mad som couscous, tajine osv. På 5. dagen tog vi så den store tur til toppen, det tog os tre timer op og tre timer ned. Det var virkelig virkelig hårdt, men da vi nåede toppen, var det hele bare så flot, at jeg glemte mine ømme fødder og ben. Derefter gik turen hele vejen ned igen, og det tog i alt 10 timer (vi havde dog også nogle pauser undervejs)
 Dagen efter den store tur, tog vi ned til Marrakech igen, hvor den første dage gik med at slappe af osv. Dagen efter tog to af de andre trekkere hjem, og jeg var alene med den sidste trekker, Brigitta fra Tyskland.  Vi havde et par gode dage sammen i Marrakech, hvor vi bl.a. så et berømt museum om hele Marokko, en kendte koranskole (Ben Youssef Medersaen), gamle bygninger fra byens middelalder og medinaen generelt. Her fik jeg selvfølgelig også shoppet en del.
Jeg boede et helt fantastisk sted, som var et gammelt palæ midt i byen, med en have i midten af huset, hvor der var en åben plads. Sådanne steder er normalt meget dyre, men da min kontaktperson her i Marokko, Rachad, kendte ejeren, fik jeg en god pris. Normalt ville det koste 50-70 euro pr. nat, men jeg fik det for 100 dh - ca 70 kr.
Nu er jeg tilbage i Rabat igen, hvor jeg har haft dagen i dag til at slappe af. Jeg skal til et møde i aften, hvor jeg skal høre om, hvad jeg skal lave nu, for jeg ved ikke rigtig hvad mit projekt går ud på nu. Jeg skal have arabisk timer igen fra fredag, og jeg troede at jeg også skulle undervise fra i dag af. Jeg tror jeg starter på skolen meget snart - puha, nu må vi se hvordan det går. Sidste gang var ikke ligefrem en succes, men det går. Denne gang er jeg bedre forberedt, da jeg har mere materiale og nu har prøvet at undervise før.
Derudover har jeg fået en rumbo- Sylvia fra Italien.
Nu skal jeg gå, da jeg skal mødes med de andre voluntører her.
Bisous!