tirsdag den 31. august 2010

2 uger

Hej alle sammen
Nu er der snart gaaet 2 uger af mit ophold her, tiden gaar saa hurtigt. Den sidste uges tid er gaaet med undervisning i skolen og ture til byen om aftenen med de andre voluntoerer. I weekenden tog en masse af de andre voluntoerer til en lille by kaldet Chefchaouen, der efter sigende skulle vaere meget hyggelig med en masse smaa huse, der er malede blaa. Stemningen skulle ogsaa vaere meget afslappet og man kan gaa i fred paa gaden, hvilket ikke er tilfaeldet her i Rabat. Jeg, og 4 andre piger, blev hjemme og slappede af her. Vi var bl.a. paa stranden, i medinaen og ved havnen om aftenen. Alt den gaaen paa cafe om aftenen taerer virkelig ogsaa paa pengene. Selvom alting er billigt i sammenligning med Danmark, loeber det virkelig op hver dag. Derudover er pengene til vand og frugt i loebet af dagen ogsaa et ok beloeb hver uge. Det hele aendrer sig igen efter Ramadan, hvor jeg kan spise i huset 3 gange om dagen, og jeg forhaabentlig har vaennet mig til vandet hernede. Det har nogle af de andre voluntoerer gjort, og kan drikke vandet fra hanen uden problemer.
I gaar var det saa sidste dag sammen med de andre voluntoerer her, de skulle alle rejse her til morgen eller i loebet af eftermiddagen. Vi afsluttede projektet med en slags fest for eleverne paa skolen, hvor hver klasse fik lov til at opvise noget hver isaer fx sang, dans o.l. Min elskede fransk klasse sang nogle franske boernesange som de havde laert af i loebet af ugerne. Bagefter kom de alle sammen og kyssede os farvel- her siger man hej og farvel paa fransk maner med kindkys - og ville have vores mails, facebook, telefonnumre og tage billeder med os. Jeg har selvfoelgelig ogsaa taget nogle billeder, men de kommer lige paa et andet tidspunkt :)
Om aftenen var der saa evaluering og en farvelfest for alle der havde vaeret med i projektet, og her til morgen er de fleste saa rejst hjem. Saa jeg er her tilbage alene og har fri et par dage, til d. 3. helt praecist, hvor mit arabisk kursus starter. Det glaeder jeg mig meget til. Der kommer ogsaa en belgisk pige i morgen, som skal starte paa samme kursus som mig, og et par russiske og et par italienske piger senere. Det er for det meste piger der kommer hertil, jeg har hoert at fordelingen er 85/15 piger/drenge. Men det er fint nok.
Der har desvaerre vaeret lidt knas og misforstaaelser mellem familien og mig, da de i gaar ville invitere mig med til at spise hos soesteren, som bor i Sale - en lille by lige uden for Rabat. Jeg blev spurgt soendag aften om jeg havde lyst til at komme med, men jeg maatte desvaerre sige nej, da det jo var den sidste dag med de andre voluntoerer. Desvaerre gik beskeden tabt paa en eller anden maade mellem os, da jeg fortalte den bror der spurgte mig, at jeg ikke kunne, men rigtig gerne ville komme en anden gang, og at han skulle sige det videre. Han fik det saa ikke viderebragt rigtigt, saa familien stod og ventede paa mig 10 min foer mad - og de faster altsaa - og de ringede saa til mig for at hoere hvor jeg var og at jeg blev noedt til at tage med, da der ellers ikke var nogen hjemme osv. Jeg kunne dog gaa op i en anden lejlighed, hvor der bor nogle andre piger fra voluntoer gruppen og spise der, men det var bare en stor dum misforstaelse. Her til morgen proevede jeg saa at undskylde og forklare til familien, og gav dem en lille gave i form af couscous, som de jo altid kan bruge. Nu haaber jeg bare at alle er glade igen, og jeg faar chancen for at komme med igen en anden gang. Misforstaaelser opstaar jo hele tiden, og isaaer naar beskeder skal passere igennem flere personer.

Jeg glaeder mig til at hoere mere hjemmefra som altid. Jeg savner godt nok Danmark meget, men her sker ogsaa saa mange spaendende ting og det hele er stadig meget overvaeldende og nyt. Der er ikke andet at goere end at proeve sig frem. :)
Bisous!

torsdag den 26. august 2010

Pyh!

Saa er jeg tilbage igen, jeg ved i har ventet i spaending!!!!
De andre voluntoerer ernu igen tilbage i Rabat, hvilket er skoent, da jeg har vaeret lidt alene og overladt til familien og min hostbrother, Hamza. Det var selvfoelgelig fedt nok et par dage, men jeg vil ogsaa gerne goere nogle ting paa min egen haand og moede en masse mennesker. De andre voluntoerer har vaeret i Sahara, Marakkech og Fez, men jeg blev tilbage for at laere familien at kende, byen, menneskerne, kvarteret osv. Jeg var saa ude hver dag paa lidt sightseeing, slappede af derhjemme, sov laenge og vaennede mig til Marokko. Derudover, gaar man som sagt ud om aftenen, hvilket skyldes ramadanen, de fastaende er traette i loebet af dagen, men vaagner op om aftenen efter det store middagsmaaltid, som her kaldes breakfast!
Jeg er ogsaa startet paa introskolen, hvor jeg er i to fransk klasser med en fransk pige, en marokkansk pige og en italiensk fyr. Jeg er for det meste bare hjaelpe/stoette laerer, men jeg laerer rigtig meget af det kan jeg maerke. Saa det er meget spaendende. Boernene jeg underviser er 7-12 aar gamle, saa der er meget larm i klassen. Vi har heldigvis ogsaa folk med os, der kan arabisk, der kan hjaelpe, naar de er for urolige og ikke forstaar opgaverne. Det er lidt svaert at finde paa ting at lave, da det skal vaere meget enkelt, og nogle af eleverne kan endda ikke skrive latinske bogstaver, og niveauet er forskelligt, meeen det er til at overkomme. Der gaar for det meste ogsaa meget tid med at lege lege. I gaar var jeg alene med ca 20 boern, hvilket endte lidt kaos praeget, da en af boernene faldt ned og slog sig ret meget. han kom heller ikke tilbage i dag, men folk fra organisationen har talt med hans foraeldre, og alt er heldigvis OK. Det var ikke min skyld, men stadig, lidt skraemmende foerste gang jeg er alene med dem.
Her er gaden jeg bor paa, den er meget smal. Omraadet skulle vist vaere rimelig fartligt om natten, saa man kan ikke gaa alene. Der var en anden voluntoer som blev overfaldet og fik stjaalet alle sine ting her den anden dag, da hun kom hjem kl seks om morgenen efter at have vaeret i Marakkech alene. Men vi ved jo selvfoelig godt, at man ikke skal gaa alene, isaer ikke som hvid, blond pige i en smal moerk tom gade; blandt en masse mere eller mindre fattige marokkanere - du er et nemt maal. Jeg er isaer i maalgruppen, men jeg loeser problemet med et toerklaede, maalrettet gang, og altid en med mig om aftenen.


Huset jeg bor i er paa 4 etager, jeg bor i bunden, alenevaerelse selvfoelgelig, ved siden af mig bor den aeldste bror Mustaffah, hans kone og deres pige paa 3 aar, Melek, som er MEGET interesseret i at komme ind paa mit vaerelse og roere mine ting. Jeg har dog laas paa doeren, saa det sker kun, hvis jeg er uopmaerksom.
Ovenpaa er et gaestevaerelse, bad/toilet og vaerelse til en anden bror, Nourredine, hans kone og deres baby Hiba som er rigtig soed. Ovenpaa igen er der stuen og koekkenet, og der er ogsaa et vaerelse til moderen. Man kan desuden ogsaa altid regne med, at der er gaester af den ene eller anden art, og isaer under Ramadanen. Oeverst er der terresse og vaerelse til de to ugifte broedre.

Det her er saa mit vaerelse, som, ja, roder lidt. Den foerste september kommer der nye voluntoerer hvoraf een skal dele vaerelse med mig. jeg sover selvfoeligelig i den bredeste seng.

Her er saa nogle af de andre voluntoerer, to engelske piger fra hoejre, og de franske fra venstre.

Til sidste er der her et billede af mit elskede tyrkiske toilet/bad i een. ;p
Jeg proeve desuden at holde Ramadan i et par dage for at proeve det, og det var meget specielt, men ogsaa en god oplevelse, da du faar et helt andet forhold til mad og sult bagefter. Det er faktisk nemt nok ikke at spise, der er nogle faa tidspunkter, hvor man virkelig kan maerke sulten, men ellers er toerste det vaerste, isaer naar det er saa varmt - 45 grader i dag. Jeg proevede det i 3 dage, men paa fjerdedagen havde jeg det ikke saa godt da jeg vagende, saa jeg besluttede mig for at drikke vand, og derefter droppede jeg det helt. Hvis man har muligheden for det, skal man  helt klart prove det, det er virkelig specielt. Isaer omkring syvtiden om aftenen, lige inden imamen synger og tillader dig at spise, sidder hele familien paa spring for at spise det opdaekkede bugnende bord.
Jeg haaber ellers at alle har det godt, der er stadig masser at fortaelle, men det kommer senere:! Nu skal jeg snart hjem til breakfast!

lørdag den 21. august 2010

I dag

Saleem ai le kum! Jeg tror ikke det er stavet rigtigt, men det er en hilsen paa arabisk.

Det er godt at hoere hjemmefra, da det jo er lige saa spaendende for mig, at hoere hvordan det gaar med jer, som det er for jer at hoere om mig. :)
Jeg ville nok lyve lidt hvis jeg sagde at jeg synes det er nemt- det er det ikke!! Sprogbarrieren er lidt stor, men de siger at det gaar over og det bliver nemmere for mig- baade at tale fransk med dem, der kan det; og at forstaa og tale arabisk. Lige nu forstaar jeg det meste fransk, men taler det lidt. Jeg kan altsaa forstaa de fleste samtaler paa fransk, men har lidt svaert ved at svare. Det giver selvfoelgelig lidt sprogproblemer i familien, og de lokale jeg moeder, da de fleste jo taler arabisk sammen. Naar jeg er ude med Hamza, som taler engelsk, proever han dog ogsaa at hjaelpe mig ved at oversaette osv:
Jeg er ogsaa lidt alene, da de andre frivillige jo som sagt er taget afsted, der kommer dog nogle i naeste uge igen, hvilket er godt. Saa er der ogsaa nogle, jeg kan tale med om at vaere afsted langt vaek hjemmefra.
Meeeeen der er da ogsaa gode ting, i dag har jeg vaeret med til familiebesoeg nede i Rabat by og i medinaen, og ved havnen. Det var rigtig godt og spaendende.
Ramadan er en lidt speciel tid. De fleste bliver hjemme om dagen for at hvile, da de fleste foeler sig svage og traette, naar det er varmt og man ikke spiser: Til gengaeld bruger kvinderne det meste af dagen paa at lave masser af god mad og laekre specialiteter til om aftenen, som indtages meget hurtigt, praecist naar der kaldes til boen. Om aftenen gaar man saa ud, kl 3 er der igen mad og saa staer solen op, og saa er der som sagt ingen mad igen indtil solnedgang. Det er svaerest ikke at maa drikke vand og isaer naar det er saa varmt som her - 25-30 grader. Jeg snyder dog ogsaa lidt, og drikker lidt vand og spiser lidt frugt eller lakrids paa vaerelset. Saa laenge jeg ikke spiser foran de fastende, er det ok.
Paa mandag kommer rachad, min kontaktperson, tilbage, og jeg skal til forberedelse om Marokko, hvor jeg skal hoere en masse om kulturen, sproget; religionen osv: I morgen skal jeg se lidt mere af Rabat - jeg tror det er slottet osv:

Au revoir!
p.s. jeg har ikke lige faaet koordineret det med billederne endnu, men det kommer snart!

fredag den 20. august 2010

de foerste dqge

Hej derhjemme alle sammen
Jeg er nu kommet til Marokko. Det er vildt. Jeg forstaer ikke helt det her tastatur endnu, saa I maa baere over med tegnfejl osv.
Da jeg ankom i onsdags, efter en lang rejse med en smule turbulens, blev jeg hentet af Rahzid min kontaktperson, som koerte mig til min familie. Der boede allerede tre andre piger, to tyskere og en italiener, som havde vaeret der i et par uger. Jeg skulle saa dele vaerelse med den italienske pige, Sylvia, indtil i gaar aftes, hvor de alle rejste igen. Jeg skal saa bo alene lidt tid, indtil der kommer andre frivillige i starten af september.
Onsdag aften gik jeg, sammen med de andre piger fra huset, til en fest hvor deres gruppe af frivillige var. De synes alle sammen at det er vanvittigt at jeg har valgt at blive her i 6 maaneder, da de alle kun havde vaeret her i nogle uger, og ville rejse hjem d. 31.
i gaar var jeg paa skolen med de andre frivillige, hvor jeg saa dem undervise. de fleste af boernene virkede soede, men i nogle af de klasser jeg besoegte, var der meget larm, raaben og uorden. Jeg tror det bliver lidt svaert at undervise, isaer paa fransk. Men jeg maa bare proeve mig frem. Der er for det meste ogsaa een eller to andre frivillige til at hjaelpe. Efter skoletid, var jeg til en proevetime i arabisk. Det var virkeligt svaert, men de lokale siger at det kommer, naar jeg skal vaere her saa lang tid.
om aftenen er der saa stor middag for hele familien, dvs. de 4 broedre, moren, soesteren og hendes mand og barn, bedstemoderen, en baby og konerne til broedrene. det er altsaa en stor familie, men de er rigtig soede, og to af broedrene snakker engelsk. Ellers taler de fransk, saa jeg klarer mig sprogmaessigt.
Efter middag slapper man lidt af, og saa gaar man ud. I gaar gik jeg ud med min "bror" Hamza, der er paa min alder, for at drikke kaffe og spille pool. Jeg moedte ogsaa hans venner, de var soede, men jeg kunne kun til dels forstaa deres fransk.
I dag har jeg slappet af i huset, sovet meget og vaeret lidt ude i rabat.
Det skal jeg ogsaa i morgen, der skal jeg til medinaen og en masse andet:.
I dag og i gaar, har jeg holdt en slags ramadan. Det er lidt haardt, jeg har fx i dag kun spist en banan og drukket lidt vand. Det er lidt svaert at finde mad om dagen nemlig, da ingen andre spiser og det meste er lukket. Nu gaar solen snart ned, og saa er der mad.
Jeg vil tage nogle billeder af huset. omraadet osv og laegge dem op snart.

Jeg har det rigtig godt, det hele er meget nyt og spaendende lige nu og jeg proever at finde ud af det hele. :P

Kys til alle, jeg savner jer alle sammen

tirsdag den 17. august 2010

Pakkekaos!!

Herhjemme har der været pakkekaos op til afgang. Til at starte med, skulle jeg bare pakke de klassiske 23 kg ned i min kæmpe kuffert. Meeen, dem der kender mig godt, ville vide, at jeg har lidt svært ved at begrænse mig, og jeg har derfor købt to stykker bagage, dvs jeg har 46 kilo at gøre godt med!
Det gjorde dog ikke pakningen nemmere, da der ikke var plads til alle tingene i al min bagage.
!!!!!
Heldigvis kunne en kyndig hånd, i form af min mor, ordne pakkekaos.
Derved ser min bagagesituation således ud:



46 kg + 10 kg. håndbagage






Mange ting!!!!!


De sidste par dage har ellers været hektiske og emotionelle! Der har været mange dejlige mennesker, familie og venner, jeg har skulle sige farvel til for en stund, hvilket selvfølgelig har været trist. Men et halvt år går jo hurtigt, og i dag kan man jo nemt få fat i hinanden via net, mobiler osv.
Nu skal jeg snart i seng, for at se om jeg kan få lidt søvn inden i morgen, (jeg kan ikke forestille mig, at jeg sover særlig meget dog...) og så være frisk til lang rejse og oplevelser i morgen.
Med andre ord: Jeg glæder mig

Afrejse!!!!

Hey. Så vil jeg lige prøve det her blogging med et før-afrejse indlæg. Det er jo nemlig i morgen, at jeg rejser afsted. Jeg er virkelig spændt. Updates følger ved ankomst!




I morgen ankommer jeg til Rabat-Salé lufthavnen kl. 19:45 hvor jeg bliver samlet op af Rahzad, min kontaktperson. Han kører mig så til familien, jeg skal bo hos, som jeg er MEGET spændt på at møde. Især i forhold til kommunikationen.
Jeg skal så slappe lidt af et par dage hos familien, og derefter på lejr med en masse andre unge voluntører fra resten af verden. Når lejren er slut efter 10 dage, er der arabisk undervisning for mig, i 25 dage. Derefter: ferie og arbejde.
Det bliver spændende!