Pyh!

Saa er jeg tilbage igen, jeg ved i har ventet i spaending!!!!
De andre voluntoerer ernu igen tilbage i Rabat, hvilket er skoent, da jeg har vaeret lidt alene og overladt til familien og min hostbrother, Hamza. Det var selvfoelgelig fedt nok et par dage, men jeg vil ogsaa gerne goere nogle ting paa min egen haand og moede en masse mennesker. De andre voluntoerer har vaeret i Sahara, Marakkech og Fez, men jeg blev tilbage for at laere familien at kende, byen, menneskerne, kvarteret osv. Jeg var saa ude hver dag paa lidt sightseeing, slappede af derhjemme, sov laenge og vaennede mig til Marokko. Derudover, gaar man som sagt ud om aftenen, hvilket skyldes ramadanen, de fastaende er traette i loebet af dagen, men vaagner op om aftenen efter det store middagsmaaltid, som her kaldes breakfast!
Jeg er ogsaa startet paa introskolen, hvor jeg er i to fransk klasser med en fransk pige, en marokkansk pige og en italiensk fyr. Jeg er for det meste bare hjaelpe/stoette laerer, men jeg laerer rigtig meget af det kan jeg maerke. Saa det er meget spaendende. Boernene jeg underviser er 7-12 aar gamle, saa der er meget larm i klassen. Vi har heldigvis ogsaa folk med os, der kan arabisk, der kan hjaelpe, naar de er for urolige og ikke forstaar opgaverne. Det er lidt svaert at finde paa ting at lave, da det skal vaere meget enkelt, og nogle af eleverne kan endda ikke skrive latinske bogstaver, og niveauet er forskelligt, meeen det er til at overkomme. Der gaar for det meste ogsaa meget tid med at lege lege. I gaar var jeg alene med ca 20 boern, hvilket endte lidt kaos praeget, da en af boernene faldt ned og slog sig ret meget. han kom heller ikke tilbage i dag, men folk fra organisationen har talt med hans foraeldre, og alt er heldigvis OK. Det var ikke min skyld, men stadig, lidt skraemmende foerste gang jeg er alene med dem.
Her er gaden jeg bor paa, den er meget smal. Omraadet skulle vist vaere rimelig fartligt om natten, saa man kan ikke gaa alene. Der var en anden voluntoer som blev overfaldet og fik stjaalet alle sine ting her den anden dag, da hun kom hjem kl seks om morgenen efter at have vaeret i Marakkech alene. Men vi ved jo selvfoelig godt, at man ikke skal gaa alene, isaer ikke som hvid, blond pige i en smal moerk tom gade; blandt en masse mere eller mindre fattige marokkanere - du er et nemt maal. Jeg er isaer i maalgruppen, men jeg loeser problemet med et toerklaede, maalrettet gang, og altid en med mig om aftenen.

Huset jeg bor i er paa 4 etager, jeg bor i bunden, alenevaerelse selvfoelgelig, ved siden af mig bor den aeldste bror Mustaffah, hans kone og deres pige paa 3 aar, Melek, som er MEGET interesseret i at komme ind paa mit vaerelse og roere mine ting. Jeg har dog laas paa doeren, saa det sker kun, hvis jeg er uopmaerksom.
Ovenpaa er et gaestevaerelse, bad/toilet og vaerelse til en anden bror, Nourredine, hans kone og deres baby Hiba som er rigtig soed. Ovenpaa igen er der stuen og koekkenet, og der er ogsaa et vaerelse til moderen. Man kan desuden ogsaa altid regne med, at der er gaester af den ene eller anden art, og isaer under Ramadanen. Oeverst er der terresse og vaerelse til de to ugifte broedre.

Det her er saa mit vaerelse, som, ja, roder lidt. Den foerste september kommer der nye voluntoerer hvoraf een skal dele vaerelse med mig. jeg sover selvfoeligelig i den bredeste seng.

Her er saa nogle af de andre voluntoerer, to engelske piger fra hoejre, og de franske fra venstre.

Til sidste er der her et billede af mit elskede tyrkiske toilet/bad i een. ;p

Jeg proeve desuden at holde Ramadan i et par dage for at proeve det, og det var meget specielt, men ogsaa en god oplevelse, da du faar et helt andet forhold til mad og sult bagefter. Det er faktisk nemt nok ikke at spise, der er nogle faa tidspunkter, hvor man virkelig kan maerke sulten, men ellers er toerste det vaerste, isaer naar det er saa varmt - 45 grader i dag. Jeg proevede det i 3 dage, men paa fjerdedagen havde jeg det ikke saa godt da jeg vagende, saa jeg besluttede mig for at drikke vand, og derefter droppede jeg det helt. Hvis man har muligheden for det, skal man  helt klart prove det, det er virkelig specielt. Isaer omkring syvtiden om aftenen, lige inden imamen synger og tillader dig at spise, sidder hele familien paa spring for at spise det opdaekkede bugnende bord.

Jeg haaber ellers at alle har det godt, der er stadig masser at fortaelle, men det kommer senere:! Nu skal jeg snart hjem til breakfast!