Nytår i Marrakech

Så er jeg tilbage i Marokko efter en skøn juleferie i Danmark. Turen var meget lang, da jeg forlod Århus d. 28. kl 23, og ankom til Marrakech kl. 12 lokal tid d. 29, altså 13 timer. Det var også umuligt at sove i flyet, da der af en eller anden grund var utrolig mange børn med, som selvfølgelig råbte, græd og snakkede højt hele vejen. Da jeg ankom til Marrakech var jeg derfor rigtig træt og havde det også lidt skidt. Jeg skulle rigtigt have taget bussen til Zagora for CSM's nytårsprojekt, men jeg besluttede mig for at udskyde afrejsen en dag, da jeg havde brug for at sove den lange udmattende tur ud. Efter et par telefonsamtaler med¨de andre voluntører og Rachad, besluttede jeg dog at blive i Marrakech for at holde nytår, da der først og fremmest ikke var nogen jeg kendte i Zagora, og for det andet, at det var mere simpelt at blive her, da der også vil være en vild nytårsfest i morgen. De to danske piger, som også har arbejdet i Rabat de sidste to måneder, er her også, og dem hænger jeg så ud med. I morgen står den da på nytårsmiddag, diskotek og fest hele natten på Marrakech'sk vis. Der er mange turister i Marrakech pt., dels da det jo er jule- og derved rejsetid, og dels på grund af nytåret, som mange måske gerne vil holde i mere varme omgivelser end kolde Europa. Mit fly fra København var i hvertfald fyldt helt op med alt fra børnefamilier til fashion folk.
I dag har jeg så sovet længe, slappet af, og været ude at køre i en hestevogn!!! Det er sådan en rigtig turist ting hernede, hvor man får en sightseeing på en anderledes måde. De ting vi så på turen var dog nogle lidt stenede ting, fx. det bedste hotel i Marokko og bymuren. Vi endte så turen i Jardin Majorelle, som er en have, der er bygget af en franskmand ved navn Jacques Majorelle, og senere reddet økonomisk af selveste Yves Saint Laurent. Derfor er den en meget kendt turistattraktion.
Her er nogle billeder derfra.

 

I morgen står den på shopping i Medinaen, afslapning ved poolen og ellers nytårsfest senere! Det bliver godt. D.1. tager jeg så tilbage til Rabat for at slappe af og mødes med de andre piger inden hverdagen starter igen. En tur i hammam ville heller ikke være dårligt...
Godt nytår til alle!!

Juletid

Hej derhjemme!
Så er der gået endnu en uges tid, og der er selvfølgelig sket en masse. Den sidste uges tid har i hvertfald været hektisk. Sidste torsdag ankom en ny gruppe for arabisk timer. Gruppen består af en græsk pige, en mexicansk pige, 3 koreanske piger og en tysk dreng. Hver gang der ankommer en ny gruppe, betyder det, at jeg (og de to italienske piger) skal arrangere ture for dem i Rabat og omegn. Derfor var jeg hver eftermiddag i sidste uge på tur til seværdighederne i Rabat. Turene starter typisk kl 3, og slutter ud på aftenen, men jeg må altid tage afsted før fra gruppen, da jeg nu har undervisning hver aften fra 19-20.30. Det er sjovt nok at undervise, men jeg kan love alle, at jeg aldrig skal være lærer! Undervisning i fremmedsprog er godt nok, og det er også noget jeg selv lærer meget af, men jeg tror ikke jeg har tålmodighed og et stort nok hjerte til at undervise ud over her i Marrokko (og især ikke begyndere...)
Hver tirsdag og fredag eftermiddag bruger jeg hos min lærer i arabisk, hvor vi drikker te og prøver at snakke arabisk. Vi arbejder meget med at prøve at snakke, men også lidt grammatik. Indtil videre har jeg bl.a. lært at shoppe i souken (både frugt og sko), gå på restaurant, snakke i telefon og checke ind i lufthavnen. Næste gang skal jeg lære klokken. Det sværeste er dog grammatikken. Helvedes bøjninger! I arabisk er der ikke kun mig, dig, ham, hende, os, dem og de, nej der er først og fremmest to du'er (feminim og maskulin), dem som to personer både tilstedeværende og fraværende, dem som pigegruppe (3 eller mere) tilstedeværende og fraværende og dem som drengegruppe, ligeledes også tilstedeværende eller fraværende. Det betyder at der er 12 bøjningsformer af alle verber i hver sin tid!!!!!!!! Pyh. Heldigvis er der kun nutid, fortid, fremtid og bydeform, frem for en milliard fremtids, fortid, hvis- og usikkerhedstider, som der er i fransk.. Som i kan høre er jeg lidt træt af grammatik!
Nu er det mandag, og vi slapper lidt af efter en god, men lang weekend. Hele torsdag gik med at planlægge et surprise party for vores ansvarlige i organisationen, Rachad, da han havde afsluttet sin thesis eksamen (hvad hedder sådan noget på dansk) om mandagen. Alle i gruppen skulle da kokkerere noget, og vi fik nogle af vores elever til at komme og spille noget marrokansk musik for os. Vi havde også fået lov til at låne et hus af en ven af organisationen, og således kunne vi holde en gratis fest! Da vi kom hjem kl halv et (ja vi slutter tidligt her) var jeg dog meget træt, da hele dagen var gået med det (+ halvanden times undervisning)

I Marokko spiser alle familier couscous til frokost hver fredag, og de inviterer glædeligt en masse gæster. Det betyder at jeg næsten spiser couscous hver fredag hos forskellige familier. Nogle gange er jeg endda dobbeltbooket! I fredags spiste jeg så couscous med min lærers familie, og bagefter prøvede jeg at bage marrokanske småkager. Der er meget(!!) sukker i, som sædvanligt her i Marokko. Resultatet blev dog meget godt, som nogle måske kan få lov til at smage senere hen. Efter at have besøgt min lærer, tog jeg så ind til centre ville for at møde gruppen og drikke min yndlings drik her, avokado juice med tørrede frugt. De kalder det bare en "royal" hernede. Resten af fredagen gik med afslapning og min arabisk bog.
Lørdag var det store shopping og rengørings dag. Rengøringen skyldes udelukkende Sylvia, da hun hver weekend beordrer os til "jour (eller jeux) de la menage" (rengøringsdag/leg). Om aftenen var vi på pub/diskotek (!) for første gang, sammen med min eks-host brother,Sylvia,  nogle marrokanere fra organisationen og de to andre danske piger der er her nu. Det var meget sjovt at prøve, for jeg havde aldrig forestillet mig at det var noget jeg kunne komme til, her i Marokko. Det mindede rigtig meget om hvad jeg kender derhjemmefra. Det var en helt ny side af dette land, men jeg har efterhånden opdaget at Marrokko har mange forskellige sider, rige, fattige, europæiske, afrikanske osv. Vi endte med at komme meget sent hjem.
Søndag var jeg i hammam og besøgte min gamle familie. I dag står den på arbejde og i morgen rejser jeg til Marrakech for at sove der, inden jeg tager flyet hjem til Danmark, jul og sne....
Jeg mærker ikke rigtig noget til, at det er jul nu, da det er solskin og rimelig varmt her nu. Til gengæld sælger de rigtig mange dadler og rosiner lige nu, da der i næste uge er en festival for børnene.

Vinter i Marokko

Hej alle sammen
Så er jeg tilbage igen. Nu er det blevet vinter i Marokko, hvilket den sidste uge har kunnet mærkes på meget kraftige regnskyl. Det betød, at jeg stort set ikke var uden for huset mandag og tirsdag, og at vores lejlighed blev oversvømmet. Det er nemlig sådan i Marokko, at husene ikke er særligt isolerede, hvilket er et problem under regntid (vinter) og når det bliver koldt om natten. Det bliver nemlig rigtig rigtig koldt om natten i lejligheden, og det betyder at jeg sover med min sovepose, nattøj og et kæmpe stort tæppe. Det er faktisk tit sådan, at det er mere koldt indenfor end det er udenfor om morgenen, da varmen ikke er kommet ind endnu, og kulden bliver.
Mir projekt på den lokale high school er gået i stå, da der vist ikke rigtig er nogle elever. Da jeg sidst talte med skolen, blev de ved med at skubbe startdatoen, hvilket meget vel kan betyde at vi aldrig kommer til at undervise der. Marrokansk fleksibilitet er stor, men nogle gange er der dog grænser for den!! Det betyder at jeg nu underviser på organisationens aftenskole mandag til torsdag om aftenen, og om dagen arbejder jeg med en manual for frivillige lærere i Marokko. Det skulle gerne være sådan, at når jeg slutter mit projekt i februar, at jeg kan aflevere en "bog" med masser af råd og ideer til undervisning for børn i Marokko, til organisationen, som de kan bruge fremover. I disse dage indsamler jeg derfor en masse ideer og afprøver dem hver aften med mine elever. Jeg har pt. 2 klasser, een med 4 piger der taler ok engelsk, og een med 2 mænd, der er fuldstændige begyndere. I december starter vi også et fransk kursus, hvor jeg vil hjælpe de to voluntører der arbejder som fransk lærere.
Jeg er også startet på et arabisk kursus, hvilket nærmere betegnet er privat timer med min gamle lærer fra organisationen. Hver tirsdag og fredag mødes vi i hendes hus, og jeg har nu lært at købe sko i Medinaen, shoppe frugt, gå på restaurant og snakke i telefon på arabisk. Det er stadig mega svært, men også meget interessant. Især tallene er gode at kende i Medinaen i Rabat, da sælgerne råber priserne på varene på arabisk. Det kan virkelig hjælpe mig i at ikke blive snydt, når der pruttes om prisen.
Der er også ankommet en ny gruppe af 1 måneds voluntører, deriblandt 3 koreanske piger, 1 pige fra Mexico og 1 fra Grækenland. Så nu har vi folk i organisationen fra 4 kontinenter!!
Derudover går livet bare sin vante gang med arbejde, organisationen, voluntørerne, arabisk og fransk.
Det er dog nogle gange umuligt at tale godt fransk/engelsk med folk her, da marrokanerne (og efterhånden også mig selv) gerne blander flere sprog når de taler fx som min lokale købmand Ali siger: Vous avez de money? Shukran! Det betyder også at jeg nogle gange lærer nogle ord på fransk, som i virkeligheden er opfundet eller stammer fra et andet sprog. Suspekt! Derudover er det ikke alle marrokanere jeg kender, jeg har et fællessprog med. Så prøver vi at kommunikere på det meget sparsomme darija (dialekten)/ arabisk jeg kan eller hver snakker sit sprog, og håber den anden forstår. Det kommer der meget sjov ud af!
Dog synes jeg generelt at jeg snakker MEGET bedre engelsk og fransk nu, end da jeg ankom til Marokko, og det er jo bare godt. Pt er der også en mand i organisationen, der taler tysk, og med ham prøver jeg at genopvække mine tysk evner. Det er dog en smule svært, og jeg tror at det lyder meget sjovt når jeg snakker, da der konstant popper engelske og franske ord op i mine sætninger.. Og så er der jo det med tiderne og bøjningerne der er lidt uklart for mig.
Nu skal vi til at kokkerere i lejligheden! I aften står den på spaghetti og tun. Generelt spiser vi mange stegte grøntsager, frugt, spaghetti og ris. Marrokanerne spiser selv RIGTIG MEGET brød (da det er billigt), hvilket er ret trættende i længden. Lidt godt müsli (selvom det er dyrt i forhold til priserne på brød) og tapas i stedet for sandwich er nu vejen frem. Jeg savner lakrids, rugbrød og havregrød! Og grisekød! Og andet ost end den leende ko (la vache qui rit er den første sætning de fleste børn lærer på fransk her).
Kram til alle!

Tilbage fra miniferie

Hej alle sammen.
Ja jeg ved godt at jeg ikke er så god til at opdatere, men kombinationen af ingen internetforbindelse derhjemme, ferie osv., har holdt mig væk i lidt tid.
Jeg er nu hjemkommet fra en miniferie først 2 dage i Elhajeb (hvilket betyder øjenbryn på arabisk) hvor jeg var med til den store muslimske fest, Eid Al-Kabir. Der blev der ofret (=slagtet på halal-vis, mens hele familien kigger på og hujer) en vædder og derpå blev der ellers spist indvolde, hoved og lår. Jeg har aldrig rigtigt spist den slags kød før, hvilket sagtens kunne mærkes i maven dagen efter. Jeg opdagede dog, at tarm er utroligt lækkert, og lever smager ens fra alle dyr. Jeg rejste desværre videre på dagen, hvor de ville kokkerere hovedet, så det gik jeg glip af. De spiser da kinderne og noget af pandekødet, og tænder, læber, næse og øjne ryger ud. Det skulle være en delikatesse af de helt store. Det må jeg prøve en anden gang.
Elhajeb var en meget hyggelig lille bjergby, som mindede mig meget om skandinavien, da de havde bjerge, små træhuse, en park med ænder i en lille sø og træer med gule blade. Familien jeg boede med fortalte mig også, at der ville komme sne en måned senere.
Derpå rejste jeg til Italien med Rachad, Maria og Ariella. Ariella er en pige fra Schweiz, som tog arabisk timer i oktober, som da kom tilbage for at besøge sin hostfamilie for Eid Al-Kabir. Da vi ankom til Italien havde jeg småproblemer i paskontrollen, da mit visa fra Marokko udløb præcist den dag, vi rejste. Politiet kiggede derfor meget grundigt på mit pas, og begyndte at spørge mig ud på engelsk om mine gøremål i Marokko. Han forstod dog ikke selv engelsk, så de andre piger måtte oversætte. Efter 5 minutter lod de mig dog gå. Derefter tog vi til Deszencano, som er en lille by ved Gardasøen. Det var en hyggelig by, og gensynet med Gardasøen var skønt. Her bor Rachads søster, som er emigreret til Italien med sin italienske mand. Det var dog ikke til at se indenfor, at vi befandt os i Italien, da ALT var marrokansk; interiøret, teen, maden, tøjet, musikken, fjernsynet. Det var dog en skøn familie, og vi var både på indkøb, lavede mad, var på rundtur og besøgte en bar (for første gang i, jeg ved ikke hvor lang tid ,for mit tilfælde). På baren kunne jeg både finde Ceres og Tuborg. Der fik jeg da min første danske øl i tre måneder!
Dagen efter rejste vi til Milano, hvor vi blev indtil tirsdag morgen, hvor turen gik tilbage til Marokko igen. I Milano var vi hos Marias søstre om dagen, og sov i en af hendes venners lejlighed om natten. Begge steder var gode, og jeg mødte en masse venlige italienere. Jeg fik også shoppet, drukket en masse kaffe på cafeer , spist italiensk mad, og set byen. Alt i alt, en god tur, det eneste der var lidt øv, var vejret, da det regnede hele weekenden. Den eneste dag det var godt vejr var mandag, og der kom jeg så endelig på en rundtur.
Nu er jeg tilbage i Rabat. Jeg er lidt bange for at min undervisning om eftermiddagen på den lokale high school aldrig starter, da inspektøren bliver ved med at skubbe startdatoen. Jeg håber dog at det kommer i gang inden jeg tager på juleferie ;) Jeg er nemlig den ansvarlige for undervisningen, og jeg vil gerne være der til at starte og hjælpe de andre læreres arbejde.
Pt. sidder jeg på vores kontor, som altid stinker af vandpibe tobak, da alle de marrokanske voluntører tager herop om aftenen for at hænge ud. Der er dog masser af plads, og det ligger midt i Rabat.

CSMs kontor på en af de utallige aftener med middag. Som det ses, spiser vi selvfølgelig på marrokansk maner med en stor tallerken i midten og alle spiser sin portion derfra.

Her er jeg og de to piger, Maria og Sylvia, som jeg bor sammen med for tiden. Maria vil dog gerne finde en lejlighed for sig selv og hendes kæreste.

Fest

Saa er jeg tilbage. Der er gaaet lidt tid siden jeg sidst har skrevet noget her, men der har vaeret meget at tage sig til, og samtidigt er min computer og mit internetmodem gaaet i stykker.
Det er nu ved at vaere efteraar i Marokko hvilket betyder at det nogle gange er lidt overskyet og koldt om natten. Vores lejlighed er ikke saerlig godt isoleret, saa jeg sover med pyjamas og et stort taeppe.
Der har vaeret travlt i Rabat, da vores ansvarlige har vaeret i Columbia i 10 dage, hvilket har betydet at vi har skulle overtage ansvaret for gruppen af voluntoererne lige nu, og arrangere ture for dem osv. Det har vaeret meget sjovt og interessant at proeve at vaere i hans sko i de sidste 10 dage. Det gaar da ogsaa op for en hvor meget ansvar og planlaegning der foelger med i saadan en organisation som CSM. Derudover har jeg skulle planlaegge vores timer i en high school, som starter her om halvanden uge. Naeste uge er der nemlig foerst og fremmest Eid Al-Kabir, hvilket er en af de stoerste fester blandt muslimerne. Jeg skal med vores ansvarlige, Rachad, paa besoeg hos noget af hans familie oppe naer Fez, og der skal der saa holdes den store fest. Det foregaar saaledes, at et faar bliver slagtet, og derefter spiser familierne ellers hele faaret over nogle dage. Man slagter et faar, da Abraham skulle slagte sin soen for at vise sin hengivenhed til Allah, hvilket han saa forberedte sin soen paa. Dog besluttede Allah sig i sidste oejeblik for at slagte et faar i stedet for. Derfor skal alle muslimer 2 maaneder efter Ramadan er slut, ofre et faar. Efter festen tager jeg saa til Italien med de andre langtidsvoluntoerer, og der skal vi vaere over en weekend. Vi skal paa en tur rundt mellem lago di Garda og Milano.
I onsdags holdte vi en stor fest for den nuvaerende gruppe af voluntoerer her, hvor vi spiste traditionel mad og havde et band til at spille. Jeg har koebt en marrokansk traditionel kjole, som jeg da tog paa til lejligheden, hvilket bragte stor anerkendelse blandt marrokanerne. Her er nogle billeder.

 Mig i kjolen, og Sylvia

Maden.












Jeg haaber I alle har det godt derhjemme!! Jeg savner Danmark rigtig meget, men jeg har hoert at vejret er helt forfaerdeligt lige nu med blaest, regn, sne og moerke dage. Det savner jeg trods alt ikke.
Til gengaeld savner jeg lakrids, bacon, rigtig chokolade, dansk maelk, rugbroed og en vaskemaskine!! Nogle af disse ting kan jeg dog koebe i Italien.
Kram fra Marokko!!!!

Billeder

Her er vores køkken (og Sylvia)

En af dagene lavede vi en stor middag, hvor alle forbredte noget fra deres land. Jeg lavede små fiskefrikadeller og gulerodssalat

Her er det rum, vi sover i. Som I kan se, er der mange ting (vi er også fire mennesker)

Her er mig og Sylvia i ChefChaouen.

2 måneder (+ 1½ uge)

Så har jeg været i Marokko for 2 måneder og 1½ uge, altså 9½ uge.
Jeg er rigtig rigtig rigtig glad for at have valgt at tage afsted. Når jeg tænker på min uge generelt, eller bare på de sidste 9½ uger, er der sket rigtig mange ting. Fra at undervise i en kaotisk sommerskole i 45 graders varme under ramadan i et sprog jeg ikke er hundrede procent sikker i (fransk) til at jeg nu bor i en lejlighed med masser af frihed, næsten europæisk med normalt toilet, bad, fjernsyn, køleskab og parabol, men dog med en marrokansk ånd over det hele, da badet fx altid er iskoldt, man vasker tøj i hånden, de viser egyptiske og tyrkiske sæbeoperaer i fjernsynet, og vi deler 3 mennesker en stor helrumssofa som seng, og hvor jeg desuden drømmer, tænker og snakker konstant på engelsk og fransk. Derudover har jeg jo også set meget af landet, Fez, Meknes, Casablanca, Marrakech, Atlas, ChefChaouen (og i weekenden tager jeg til Salé). Selvom livet her i Marokko nogle gange er lidt forvirrende, kaotisk og MEGET anderledes end en dansk hverdag, elsker jeg det hele!
I disse dage afholder vi festivalen, som jeg har skrevet om før. Det har været en succes for de unge, der har optrådt, da det er første og måske eneste chance i lang tid, de har for at vise deres talenter. Desuden har vi malet nogle frescoer på en skole sammen med lokale kunstnere, og i aften bliver der afholdt dansekonkurrence, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. Der er 8 andre voluntører udover mig, Sylvia og Maria (de andre langtidsvoluntører) der hjælper til med festivalen, og dem skal vi så sige farvel til i morgen. Efter dem kommer der dog allerede et nyt hold, der i blandt to danske piger, hvilket er nyt for CSM. Normalt kommer der ikke særlig mange skandinavere, men de skulle vist bare have nogen til at "bryde isen".
Det nye hold medfører også at vi bliver en mere i lejligheden. Det bliver spændende.
Derudover starter hverdagen for alvor fra mandag. Min hverdag bliver da således, at nogle morgenen tager jeg på CSM's kontor for at arbejde med noget organisations arbejde, jeg skal bl.a. lave en bog om at undervise i engelsk i Marokko og arrangere nogle projekter. Om eftermiddagen har jeg 3 gange om ugen 2 timer på en lokal skole, hvor jeg skal undervise i engelsk for nogle unge, der vil tage ekstra timer. Om aftenen fra 17-20.30 har vi så den anden skole, som jo er en slags aftenskole, hvilket betyder at vi både har ældre mænd og unge piger i vores klasser. Derudover er jeg i gang med at finde et nyt arabisk kursus.

Jeg ville lægge nogle billeder op af lejligheden, men det er ikke muligt lige nu, med mit internet.
Håber I alle har det godt!
Kram Marokko.

Flytning

Lige nu sidder jeg i min nye lejlighed i Rabat, som jeg deler med 3 andre mennesker. En del er altså sket, siden jeg sidst har skrevet herinde. For et par dage siden besluttede jeg, samt to af de andre langtids voluntører, Sylvia og Maria (begge italienere), for at flytte ind i en lejlighed, som organisationen ejer og låner ud til voluntører. Vi havde i længere tid snakket om at spørge efter lejligheden, dels da vi har haft forskellige problemer i familien, og dels fordi vi ville prøve noget andet. Jeg var den første der flyttede, hvilket jeg gjorde i går, og Sylvia flyttede så i dag. I dag har jeg derfor gjort hovedrent (det var absolut nødvendigt) og ordnet mine ting. Lejligheden består af 2 store rum, et rum med køkken, borde og stole og et tv, samt et andet rum med en stor marrokansk sofa, som man så sover på. Derudover er der en terrasse og et badeværelse med et europæisk toilet!!! (hvilket jeg ikke havde i det andet hus). Det er en rigtig god lejlighed, og jeg tror det var rigtig godt at jeg flyttede. Så nu må jeg i gang med at lære at lave marrokanske klassikere som couscous, tajine og te. Den sidste pige, Maria, flytter ind d. 31., da vi i mellemtiden skal agere hostsisters for to nye voluntører, der skal være her den næste uge. Vi troede det var en koreansk dreng og en pige fra Belgien, MEN der var åbenbart opstået en mindre misforståelse mellem organisationen og ansøgningen fra Belgien, da den belgiske pige viste sig at være en dreng. Som tak til organisationen, og den ansvarlige, der har sørget for og hjulpet os meget med flytningen, vil vi derfor kokkerere en stor middag (halv italiensk og halv dansk), når Maria flytter ind.
Pt er vi ca. 15 voluntører i Rabat, da der fra i morgen af afholdes en festival for musik i Youssefia (området). Jeg skal derfor hjælpe en masse med arrangeringen og afholdelsen af diverse konkurrencer og koncerter, og desuden vise de nye voluntører rundt i Rabat. Den næste uge bliver derfor lidt presset, da jeg udover festivalen, OGSÅ skal passe mine arabisk timer og mit arbejde om eftermiddagen/aftenen. Om eftermiddagen mandag og onsdag går jeg til en lokal skole, hvor jeg observerer timerne for at lære en god måde at undervise unge marrokanere på, og hver aften fra 17.30-19 eller 19-20.30 underviser jeg i engelsk på et kursus i CSMs egne lokaler. Så jeg har nok at se til!
I november tager jeg, de to andre italienske piger og den ansvarlige fra organisationen 5 dage til Italien for at slappe af. Vi skal på tur rundt og besøge alles familier, da ham fra organisationen har en søster der bor ved lago di garda, og de andre har familie i Milano. Det bliver rigtig skønt.

Her et billede fra ChefChaouen. ChefChaouen er en lille "blå" by oppe nordpå, som vi besøgte for to uger siden. Desværre regnede det helt vildt meget og det meste af weekenden endte derfor med at vi blev på hotellet, og prøvede at komme frem og hjem igen.

Den mærkeligste uge nogensinde i Rabat

Denne uge har været den mærkeligste uge, jeg nogensinde har haft, her i Marokko. Da jeg kom hjem fra Marrakech, var den anden pige, Sylvia, ankommet, og hun skal bo i huset i 6 måneder, ligesom mig. Af en eller grund, siden hun ankom, har der været en del misforståelser og småproblemer i huset. Fx mistede den anden pige nogle småpenge, jeg havde en diskusion med en af brødrene på grund af en misforståelse, og vi havde besøg af en rotte på toilettet! Vi har dog løst de fleste problemer nu. I morgen tager vi alle afsted til en lille by oppe nordpå, der hedder ChefChaouen. Det glæder jeg mig rigtig meget til, da byen skulle være utroligt smuk og hyggelig, og man kan slappe af osv.
Pt. har vi gang i mange ting, så når jeg slapper af, er det næsten altid med mine arabisk bøger i hånden. Jeg synes virkelig det er et spændende sprog, og jeg prøver at studere det så meget som jeg kan. Det er dog stadig en smule svært. Hernede har jeg dog alle muligheder for at øve mig i det, da udover min egen lærer, er der mange der tilbyder at give timer eller bare hjælpe mig med det. Derudover har jeg købt nogle bøger med noget grammatik og ordlister osv. Det svære er, at alfabetet er anderledes, og man hele tiden skal skrive ordene på arabisk, bagefter oversætte det til engelsk, og til sidst skrive ordet som det udtales (med fonetik). Det gør det nemmere at huske. Her i Marokko er dialekten dog meget stærk, så det arabisk jeg lærer, er ikke helt det samme som de taler. Marrokansk dialekt er en blanding af en masse franske og spanske ord sat sammen med klassisk arabisk.
Jeg er også startet på skolen, hvor jeg skal undervise fremover. Det er en af de to skoler jeg fremover skal arbejde på. Denne skole er en lokal folkeskole, og det er da sværere for voluntører at undervise der, da eleverne er meget anderledes end hvad vi er vant til hjemmefra. Her den første måned skal jeg da være med en marrokansk lærer hver dag, så jeg kan se hvordan det hele foregår. I går var jeg da med to forskellige lærerer til to timer med forskellige niveauer. I starten forstod jeg ingenting, da deres accent er meget stærk, da de er nybegyndere. Det var dog nemmere, og ROLIGERE, end jeg havde regnet med. I november får jeg så min egen klasse på skolen. Systemet er anderledes, da klasserne selv står for kopiering, planlægning af undervisningen, indkøb af bøger osv. Derfor er det godt at lære nogle af de andre lærerer at kende, da jeg så kan få en masse gode ideer osv. Efter d. 20. skal jeg også undervise i den lokale organisations, CSM (der samarbejder med ICYE) egne timer, som primært er engelsk for ældre elever (+20) Eleverne på den lokale folkeskole er måske 15-20 år gamle. Efter oktober, hvor jeg har arabisk timer om morgenen, skal jeg også hjælpe lidt til på CSM's kontor, med organisationsarbejde. Det bliver også spændende. Så jeg har gang i mange projekter her på een gang, men sådan er det meget hernede. Man skal hele tiden planlægge og strukturere selv. De kalder det marrokansk fleksibilitet, og jeg synes det fungerer godt. Det betyder også, at selvom jeg i nogle perioder arbejder/studerer meget, kan jeg altid tage fri nogle dage/en uge.
Derudover er der kommet en ny gruppe voluntører til Rabat, en dreng fra Sydkorea, en pige fra Tyskland, to fra Italien, en pige fra Schweiz og en pige fra Slovenien. Det er lidt sjovt, da pigen fra Slovenien har boet i Danmark i et år, i ÅRHUS! Jeg blev rigtig glad da jeg hørte det, da vi så kan snakke en masse om Danmark og Århus. Drengen fra Sydkorea virker rigtig forvirret og chokeret, men det skyldes nok at de kulturelle forskelle er enorme, meget større end forskellene mellem Europa og Marokko. De to italienske piger bliver for i 6 måneder, men den ene flytter ned til Agadir i november. Det er både godt, da vi så har en veninde dernede, og kan besøge hende der, men også skidt, da hun helst vil blive (men hendes projekt er der) og da alle er gode venner med hende her. Det er også godt at vi er flere længerevarende voluntører nu, da det er nemmere at dele vores problemer, sværheder og kulturelle forskelle.
OK i aften skal vi indtil Rabat centrum og se kongen åbne parlamentet, og derefter er vi inviteret på middag hos en meget rig familie, der er i kontakt med familien. Når man bliver inviteret på middag i et andet hjem her, betyder det et meget meget stort middagsbord med mange forskellige ting. Puha.
Jeg vil slutte af med nogle af billederne fra trekking, da jeg ikke fik lagt dem op sidst.

Fra toppen.

Mærkelig berbisk kvinde (eller bare turist der beskytter sig mod solen)

Trekking og Marrakech

Nu er jeg endelig tilbage i Rabat igen efter 10 dages ferie. Jeg startede ferien d. 22., hvor jeg rejste fra Rabat til Marrakech efter skole. Da jeg ankom til togstationen, opdagede jeg dog, at jeg havde glemt mit dankort, og jeg måtte skynde mig tilbage for at hente kortet, og skynde mig tilbage til stationen for at nå toget. Jeg nåede det hele på en halv time, selvom der var meget trafik begge veje. Togturen tog 5-6 timer, selvom turen er nomeret til 4 timer, da det var forsinket (som sædvanligt) hernede. Da jeg endelig ankom til Marrakech tog vi en lille tur rundt omkring i byen. Byen er utrolig stor og fyldt med rigtig mange mennesker, og knudepunktet er den store plads, Djemaa el Fna, hvor der er historiefortællere, slangetæmmere, musik, madboder, juicesælgere og masser af turister hver aften. Det er dog svært at gå rundt som turist uden at blive lagt mærke til, og de optrædende spørger altid efter penge

Her ses et lille udsnit af souken (markedet) og nogle musikanter. Her i Marokko er musikken meget vigtig. Alle elsker at danse, spille og synge, og når der er musik i nærheden, kommer der altid virkelig mange mennesker for at se det.
Efter en nat i Marrakech tog vi med en grand taxi (stor mercedes, hvor der kan sidde 6 mennesker) til Imlil, som er basen for alle trekkere. Det er den sidste større by i bjergene, som er asfalteret. Her mødte vi også vores guide, Omar, som skulle føre os hele vejen til toppen. Jeg blev syg den førse dag i Imlil, og jeg blev derfor i tvivl om det var en god ide at gå hele vejen til toppen, da det ville være meget hårdt. Jeg besluttede mig dog for at tage afsted, hvilket jeg er glad for nu.
De næste par dage gik vi "små" ture omkring Imlil, turene varede mellem 4 og 8 timer. Derfor var vi selvfølgelig ret trætte, når vi kom hjem hver dag. Hver aften lavede vores guides mad til os, og vi fik da klassisk marrokansk mad som couscous, tajine osv. På 5. dagen tog vi så den store tur til toppen, det tog os tre timer op og tre timer ned. Det var virkelig virkelig hårdt, men da vi nåede toppen, var det hele bare så flot, at jeg glemte mine ømme fødder og ben. Derefter gik turen hele vejen ned igen, og det tog i alt 10 timer (vi havde dog også nogle pauser undervejs)
 Dagen efter den store tur, tog vi ned til Marrakech igen, hvor den første dage gik med at slappe af osv. Dagen efter tog to af de andre trekkere hjem, og jeg var alene med den sidste trekker, Brigitta fra Tyskland.  Vi havde et par gode dage sammen i Marrakech, hvor vi bl.a. så et berømt museum om hele Marokko, en kendte koranskole (Ben Youssef Medersaen), gamle bygninger fra byens middelalder og medinaen generelt. Her fik jeg selvfølgelig også shoppet en del.
Jeg boede et helt fantastisk sted, som var et gammelt palæ midt i byen, med en have i midten af huset, hvor der var en åben plads. Sådanne steder er normalt meget dyre, men da min kontaktperson her i Marokko, Rachad, kendte ejeren, fik jeg en god pris. Normalt ville det koste 50-70 euro pr. nat, men jeg fik det for 100 dh - ca 70 kr.
Nu er jeg tilbage i Rabat igen, hvor jeg har haft dagen i dag til at slappe af. Jeg skal til et møde i aften, hvor jeg skal høre om, hvad jeg skal lave nu, for jeg ved ikke rigtig hvad mit projekt går ud på nu. Jeg skal have arabisk timer igen fra fredag, og jeg troede at jeg også skulle undervise fra i dag af. Jeg tror jeg starter på skolen meget snart - puha, nu må vi se hvordan det går. Sidste gang var ikke ligefrem en succes, men det går. Denne gang er jeg bedre forberedt, da jeg har mere materiale og nu har prøvet at undervise før.
Derudover har jeg fået en rumbo- Sylvia fra Italien.
Nu skal jeg gå, da jeg skal mødes med de andre voluntører her.
Bisous!

5 uger

Hej
I dag har jeg været her i 5 uger. I den sidste uges tid har der været travlt heromkring, da den gruppe, jeg skal på trekking med ankom il Rabat. De har boet her i en uge. Jeg har da delt værelse med en pige fra England, som hedder Anna. Der var lidt klemt på værelset, da det er lidt lille, og vi begge har mange ting. Men det har nu også været meget sjovt.
I går var jeg i hammam med familiens koner. Det tog 3 timer. I et hammam bliver man vasket, skrubbet og renset på alle tænkelige måder - og gerne flere gange. Man blander sæbe med en slags henna for at rense huden, og bagefter putter man en anden slags henna på, som virker på en anden måde. Det var lidt indviklet, men de viste os det hele. Da jeg kom ud følte jeg at jeg havde fået en helt ny krop med nyt hud.

Her vi på en af de lokale te steder, hvor der KUN er mænd. De glor derfor virkelig meget, når der kommer en gruppe kvindelige turister. Men teen er nu god.









I dag rejser jeg også til Marrakech, hvor vi skal være en dag. Vi skal bo i en riad (et lille hus med en gårdhave i midten) og se byen kort. Jeg kommer dog først til aftenstid på grund af min arabisk time her til morgen. Derefter rejser vi til Imlil oppe i bjergene, hvorfra trekkingen starter med guide, muldyr og alting. 5 dag efter er jeg tilbage i Marrakech hvor jeg har nogle dage alene til at se byen og slappe af. Når jeg kommer hjem får jeg nok brug for en tur i hammam igen.
Nu skal jeg smutte.
Bisous!

1 måned

Hej
I dag er det præcis en måned siden jeg ankom til Rabat. Det er mærkeligt at tænke sig, da der er sket sååå mange ting på bare 30 dage. Det er altid godt at lave en status, så det har jeg tænkt mig at gøre nu.
I Rabat
- er der ikke varme brusere
- toilettet er et hul i jorden
- er der et spejl i huset (jeg har dog købt et stort spejl til mig selv)
- går alle i lange bukser og skjorte/kjortel/lang kjole selvom det er 45 grader varmt
- kan man tage en taxa ind til centrum for 6,7 kr - bussen koster 2,5 kr.
- sidder man normalt 6 i bilen - 2 på forsædet, 4 bagi - hvis der er børn kan man godt være 7
- eksisterer der i praksis ikke nogen trafikregler, kun jungleloven.
- er der næsten ingen cykler
- går man aldrig fra det ene sted til det andet hvis der er mere end 10 min. og du ikke kender området (selvom det er dag og du har et kort)
- spiser man med højre hånd og bruger brød som gaffel
- spiser man meget hurtigt og efterlader brødstumper, fiskeben og frugtskræl på bordet
- drikker man den lokale sodavand Hawaii
- vasker man tøj og opvask i hånden
- spiser man meget fisk, honning, sukker og olie
- er blond hår et særsyn
- kan enhver sælger spotte en fremmed på lang afstand (OK ikke så meget i Rabat, men andre mere turistede steder) men hvis du siger nej, gå væk på arabisk, forsvinder de
- koster et godt måltid på resturant med drikke ca. 30 kr.
- er der katte overalt og de er ikke søde (kom herned og få kureret din kattelove, Matilde)
- ser man en del fjernsyn
- siger man "Saleem ai le kum" når man møder folk man kender, og det betyder "God bless you"
- taler alle fransk - dog altid blandet med engelske, ararbiske, tyske og spanske ord
- drikker man te i spandevis, og der er altid mindst 5 stykker sukker i
- råber folk "Welcome to Morocco" eller "Hallo how are you" eller "Bonjour ca va?" til dig hver dag døgnet rundt
- er breakfast under ramadanen i virkeligheden aftensmad.
- består klasseværelset af 20 bord- og stolesæt, en tavle og et kateder. Ikke andet, og hver dag går noget i stykker.
- bliver du kaldt alt fra maitresse (lærerinde), madame, mademoiselle og endda messiur af eleverne
- er der tusindevis af små købmænd der bor side om side men med ok indtjening
- er der ingen køkultur - igen jungleloven
og selvfølgelig meget meget mere..
Der er altså virkelig stor forskel på DK og Marokko, men alt i alt har jeg det rigtig godt hernede og har ikke lyst til at tage hjem (nogensinde!! :))

I går tog jeg på tur til Casablanca med den belgiske pige, da vi gerne ville se Hassan 2. moskeen. Den er desværre lukket for enkeltpersoner, men åben for grupper med guide, hvilket vi kom for sent til. Derfor så vi den kun udefra. Det er virkelig en smuk, og meget meget stor, moskee.

Den kan indeholde 80.000 bedende på een gang. Vi fik lov til at overvære muslimerne i kirken bede (udefra)

Jeg ved ikke om det er til at se, men jeg har virkelig fået meget farve, og mit hår er vokset 4 cm. De siger dog alle sammen, at jeg skal lade mit hår gro længere, da kort hår er for drenge (som søsteren sagde på 2. dagen som kommentar til mit hår)

Den lækreste strand i Casablanca. Udsigten over Atlanterhavet var virkelig smuk, men sådanne ting er umulige at fange på et billede.

I dag har jeg lært at præsentere mig selv på arabbisk, samt spørge ind til den anden person om alder, navn, profession, bolig, civilstatus osv. Det går fremad, men det er stadig svært. Efter jeg har lært alfabetet er det dog blevet nemmere at læse, men desværre er det sådan, at de tegn vi bruger til at udtale det enkelte bogstav rigtigt, er kun et redskab for børn. I aviser, på vejskilte etc. er det kun bogstavetne, så man skal kunne sproget før man kan læse rigtigt. En god træning er dog at købe børnebøger og øve sig sådan. Det gjorde en pige, der var her før, og det virkede rigtig godt. Jeg har også købt nogle små bøger med ord og sætninger i , dog også i oversat udgave.

I dag sker der noget rigtig spændende, da den trekking gruppe jeg skal afsted med, ankommer i dag. Den ene pige, som er fra England, skal dele værelse med mig!! Det bliver interessant, især da jeg har fået lidt ejerfornemmelser over mit værelse. Men det bliver da også hyggeligt, næsten som at gå på efterskole igen. ;)
Jeg har også lige fået at vide i dag, at jeg havde misforstået det med kosten, og at jeg får tre måltider hos familien om dagen. Det er godt nok, så jeg ikke hele tiden skal tænke på hvad jeg skal spise, og hvordan jeg skal lave det. Længe leve dovenskab. Jeg fik da kartoffelsuppe, brød og myntete til morgenmad - speciel kombination, men meget lækkert!
Jeg har yderligere fået at vide, at Sylvia (en italiensk pige, der var her i huset i starten) kommer tilbage fra oktober, og skal bo her i 6 måneder, lige som mig! Spændende.
Weekenden står på afslapning, besøg på marrokansk pub (!!) - det er første gang vi drikker alkohol hernede siden jeg kom, og stranden. På onsdag (præcist en uge) går det løs med Marrakech, trekking og Marrakech igen i i alt 10 dage. Jeg glæder mig! Derefter: skole. :)
Nu skal jeg ud på shopping med en af konerne fra familien!
Bisous!

Slut med ramadan

Hej
Så er jeg tilbage igen efter endnu en uge hernede. Temperaturen bliver langsomt lavere og lavere, hvilket betyder at vi i disse dage har omkring 30 grader når det er varmest! Det er altså stadig super varmt, men det er mere behageligt om eftermiddagen end før, men til gengæld er det virkelig varmt, når jeg går fra skole kl 12. Ramadanen er også slut, hvilket har ændret livet hernede. Førhen gik jeg sent i seng, sov indtil kl. 11, og skulle møde på skolen kl 12. Når jeg så havde fri, gik jeg hjem for at slappe af, være med familien, måske lave lidt køkkenarbejde, studere og der var så "morgenmad" kl. 7. Derefter slappedes der af igen, og senere gik jeg ud for at mødes med de andre voluntører. Nu har jeg timer fra kl 9.30-12.30 og har hele eftermiddagen og aftenen fri. Det store, faste måltid er kl 13.00/13.30 og aftensmad er lidt mere flydende. Det er nemlig sådan, at familien kun får 800 Dh pr. måned pr. voluntør (ca 536 kr.)! og det er derfor kun med et til to måltid om dagen. Lige nu spiser familien også mere simpelt, da det er bedre for deres maver pga. fasten, og da ramadanen er meget dyr. Jeg er selvfølgelig velkommen til at bruge deres køkken til at kokkerere hvis jeg vil, og de vil da også gerne lave noget til mig, hvis jeg køber noget udover det, de giver mig. Det er dog marrokansk kutyme at man så laver til alle. Mad hernede er til gengæld ok billigt, så det er ikke det, der kommer til at ruinere mig. Men jeg prøver lige at tale med organisationen om det.
Ramadanen sluttede i fredags med den store Aid-fest. Det blev annonceret i nyhederne dagen før, da det afhænger af månens status, og det religiøse ministerium i Marokko skulle så mødes og sige god for det. Derfor var der tvivl helt ind til dagen før, om festen ville falde om fredagen eller lørdagen. De fleste var da glade, da det blev offenliggjort, at det var fredag, hvilket betød en dags faste mindre. Slutningen af Ramadanen er nemlig super hård for de fleste, da de er dehydrerede, mangler vitaminer osv. Det blev fejret med at nogle af familiemedlemmerne gik i moskeen om morgenen for at bede sammen med en masse andre, og kom derefter hjem til traditionel morgenmad (brød, marrokansk crêpe, pandekager, honning og te). De fleste familiemedlemmer får i helligdagens anledning nyt tøj, som i de fleste tilfælde er traditionelle dragter som fx en kaftan for kvinderne, og mændene et par løse bukser og en lang skjorte. Jeg har selv købt et par af disse bukser, da de er super behagelige (og meget pæne). Familie udefra kom senere på besøg, og der blev serveret couscous om eftermiddagen. Om aftenen gik de fleste ud på gaden for at møde alle andre, og sige god fest. Jeg var desværre lidt syg på dagen, men jeg er glad for at opleve det, jeg gjorde, da festen er meget vigtig for muslimerne.
Dagen efter tog jeg til Meknes på weekendtur. Det var meningen at jeg skulle hen til en lille by der hedder ChefChaouen, men bussen kørte på et andet tidspunkt end vi havde regnet med, og vi ville derfor kun have aftenen i byen, hvilket ikke var nok. Derfor blev det Meknes i stedet. Meknes er den mindste af de store gamle kongebyer i Marokko, og den har da rygte for at være meget smuk, rolig, uspoleret og uturistet. Den er dog uturistet, da det er den kongeby med mindst seværdigheder. Den var dog turen værd alligevel.

Her ses en af gaderne. Byen virkede meget sydeuropæisk med brede boulevarder, palmer og mange udendørs cafeer. Her kunne man gå mere i fred end i Fez, så atmosfæren var generelt mere afslappet.

Her er den store plads foran medinaen. Om aftenen er der meget liv her, da det er en turistattraktion, der er mange cafeer, og her kommer mange gøjlere for at lave show. Jeg så bla. en slangetæmmer her, der havde en sort kobra med sig. Uf!

Her indenfor i en lille moske, som man kunne besøge (det er ikke normalt at kristne kan komme ind i moskeer) Der var meget smukt og stille.

Her er et billede fra pladsen med de mange gøglere. Man kunne bl.a. få taget billeder med heste, der havde kostumer på. Men man kunne se, at hestene led rigtig meget under den varme sol, så det var rigtig synd.

I næste uge skal jeg så på trekking i bjergene med en gruppe, og derefter har jeg 3 dage i Marrakech til at slappe af i. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Derefter slutter mit arabisk kursus, desværre. Jeg ville gerne have mere undervisning, men jeg skal starte i skolen d. 4. så der bliver nok at se til.

Jeg har til gengæld fået en bog om marrokansk dialekt som jeg kan lære en masse af. Den er på engelsk, og så står alting også på arabisk, så jeg kan få trænet mine læseskills.

Derudover kommer en af de andre piger fra før tilbage i november og december, det bliver spændende, da vi også skal dele værelse (udover at være på samme projekt). Der kommer også to italienske piger i oktober, der skal være her i 6 måneder lige som mig. Det bliver godt med nogle længerevarende mennesker.

Nu vil jeg smutte. Bisous!

Bisous!

Weekend

Hey alle sammen
Nu er jeg tilbage igen efter en weekend ude af byen for første gang. Der er sket meget siden jeg sidst skrev noget her. I fredags startede mit arabisk kursus, som jeg tager sammen med en anden pige, der kommer fra Belgien og hedder Marije. Hun er meget sød. Arabisk kurset er svært, men jeg tror jeg kan få meget ud af det. Det er næsten som at lære at læse og skrive igen, da jeg skal lære et helt nyt alfabet med de arabiske tegn. For at lære det, tager vi dag for dag et nyt bogstav. Ikke nok med at der er et helt nyt alfabet, så ser bogstaverne forskellige ud alt efter om de er åbne eller lukkede, om de er i midten, i starten, i slutningen eller står alene i et ord, og derudover er der 5 forskellige tegn, der tegnes over eller under bogstavet, der betstemmer lyden. Så det er ikke lige til. Det er til gengæld meget fokuseret og koncentreret, og da vi kun er 2 i klassen, får vi meget ud af det. Jeg har bl.a. lært at præsentere mig selv, spørge om klokken, sige godmorgen, hej, farvel, god eftermiddag og godnat, velbekomme osv. De siger i familien at min udtale er perfekt, så det er altid noget :) Jeg tror til gengæld at det er nemmere at lære hernede end derhjemme, da folk omkring mig taler arabisk hele tiden, og det er da nemmere at optage ord og vendinger. For eksempel har jeg lært at sige tak, hej, 2 og hvem er det, på den måde (den sidste lærer man hurtigt, da det er det de råber ud af vinduet når man ringer på døren) . Det er også godt, at arabisk kurset er det eneste der foregår lige nu, da det er nemmere at fokusere og virkelig fordybe sig i det. Det er lidt som at gå i skole igen, men det er for fedt.  Det særlige ved Marokko og arabisk er, at her i landet taler de arabisk, ja, men det er med en stærk dialekt, faktisk 90% klassisk arabisk (grundstammen til alle arabisk dialekter) og 10 % marokkansk. Det betyder i princippet at andre arabere fx. fra Irak, Syrien og Kuwait har svært ved at forstå marrokanere, men marokkanere kan forstå hele den arabiske verden. De lærer, udover marrokansk, nemlig også klassisk arabisk hele skoletiden igennem. Det arabisk vi lærer på kurset, er klassisk arabisk, hvilket er rigtig godt, da man så kan tale med og forstå alle. Jeg får også derudover en bog om marrokansk dialekt, som man kan lære lidt fra også. Vores lærinde er rigtig sød, hendes engelsk er ikke vildt godt, men derudover kan vi nu godt kommunikere. Her i den sidste uge af ramadanen, er det dog rigtig hårdt for alle de fastende, så effektiviteten og hendes energi niveau er måske ikke så højt som normalt, men hun prøver sit bedste, og det er godt nok.
Udover at studere arabisk, har jeg nu for første gang siden jeg ankom (i morgen 3 uger) været ude af byen. I lørdags tog Marije og jeg til Fez på weekend. Toget tager 3 timer herfra og udsigten på vejen var bare fantastisk. Toget (som egentlig er ret høj kvalitet i forhold til at det er i Afrika) kørte igennem små spøgelsesbyer, storslået landskaber, ørkenlignende landskab og kæmpe byer med alle mulige forskellige typer af mennesker. Retur kostede det kun 134 Dh = 90 kr!!! Og rejsen var i sig selv lidt af en oplevelse, da på vej derover, var det stadig dag (morgen) dvs.= INGEN spiser eller drikker selvom der er 40 grader plus i togvognen, alle sover, og du må spise meget meget diskret ellers kigger alle på dig. Vi blev nødt til at vente med at spise til vi kom frem ved 12 tiden, da det også er meget uhøfligt at spise og drikke, når alle andre er mindst lige så tørstige og sultne som dig, men ikke kan af religiøse grunde. OK, mange gør det af  religiøse grunde, men så vidt jeg kan forstå på de fleste jeg møder, så er det obligatorisk for alle marokkanere, da islam er hovedreligionen, og ramadanen er den 3. vigtigste søjle. Selv hvis du er kultur-muslim, er det påbudt, og her for nylig blev to mænd arrestteret da de spiste på gaden. Min familie siger dog, at i casablanca er der flere og flere der ikke gør det, og endda drikker alkohol i disse dage, hvilket er meget forbudt. De eneste der er frataget ramadanen er turister, andre religioner (der findes faktisk en kristen minoritet her, bl.a. min venindes søster, der konverterede selv som 10-årig!!!!), gravide, syge, børn og kvinder under deres menstruation, hvilket de så skal udligne senere ved at faste samme antal dage efter. Det er dog ikke lige så strengt som den officielle ramadan.
For at vende tilbage til min weekend, så fandt jeg Fez meget anderledes i sammenligning med Rabat (lige endnu et sidespring, hvis mit sprog engang i mellem lyder mærkeligt, er det altså fordi jeg er begyndt at tænke på engelsk og fransk, og nogle sætninger skal lige omrokeres når jeg så skal tænke på dansk). Turistbøgerne siger at Fez er religionens højborg her i Marokko, men det ved jeg nu ikke om jeg er enig i. Fez er langt mere turistet end Rabat, det kan man bl.a. se ved alle resturanterne som har åben under ramadan spisetid (det er godt nok et sjældent syn her), alle guidsene, flere seværdigheder og folk der prøver at tjene penge på dig på en eller anden måde. Jeg så også langt flere turister, backpackere og generelt ikke-marookanere., end hvad der er i Rabat. Så Fez er turistorienteret, men på den anden side overhovedet ikke vestlig. Derudover var der masser af moskeer, en meget stor medina (markedsdelen af de arabiske byer), mellah (gammel jødisk bydel) og medisaer (koranskoler), hvoraf de sidste er åben for alle (moskeer er kun for muslimer). Vi besøgte derfor den smukkeste medisa inde midt i medinaens larm, hvor der var ekstremt stille og roligt. Det var simpelthen den vildeste kontrast. Herinde kan byens mænd (og få kvinder der vover sig afsted) komme, bede til Allah og recitere vers fra Koranen. Det gjorde de også mens vi var der, og det lyder simpelthen helt fantastisk.

Her er den åbne plads i medisaen hvor man kan sidde og lytte. Hvis man sætter sig op ad porten, som vi gjorde, kan man bag sig høre medinaens larm, mens der på den anden side, altså foran dig, er fuldstændigt stille udover mændenes recitering. Jeg har også optaget det på film, både herfra, men også en af brødrene i familien, som gør det næsten hver aften, men det kommer til at tage en dag at oploade pga. internetforbindelsen.

Her er billede af mig og Marije, taget i medisaen også, med selvudløser. Som I kan se har jeg virkelig fået meget farve. Personen der sidder på den anden side, var en anden turist, der lignede Peter Lundin skræmmende meget!!!

En kat, der lå og slappede af her. Der er katte overalt i Marokko, og de er alle sammen meget meget tynde og små, da de lever på gaden. Føj. Jeg vil aldrig have det samme forhold til det dyr efter jeg kommer hjem. Jeg skal nok spare jer for detaljerne omkring hvad de spiser og hvordan.

VI boede på et lille hotel inde midt i medinaen med en rigtig flot udsigt til medinaens travle liv, og om morgenen var det også sværere at sove (ikke for mig, da jeg har vænnet mig til alle de lyde der er i det her land, når man sover) da medinaens liv med råb og et enkelt slagsmål (!) som vi var vidne til. Det er dog ikke så usædvanligt her som man skulle tro.

Her ses en del af en læderbutik, hvor de farver skindet, de har, med forskellige urter og krydderi bl.a. safran. Der var en forfærdelig stank der, da de bruger fuglelort i en del af processen. Farveriet er dog en af de kvalitetsmæssigt bedste måder at farve læder på.

Her er udsigten fra vores lille bitte hotelværelse til 70 DH pr. person (50 kr.) hvor der kun var en seng og et spejl. Her ses starten af medinaen, men i slutningen af dagen, hvilket ses på antallet af mennesker = alle er hjemme for at slappe af.








Fes er også en utroligt stor by, da de jo ikke rigtigt bygger op ad, men derimod ud af. Derfor ser den enormt stor ud på kort og fra luften.
Næste weekend slutter ramadan med Eid festen fredag eller lørdag. Der får kvinderne og børnene i familien gaver, og de holder en stor fest. Hele dagen er hellig, og ingen arbejder. De ved dog ikke præcist hvilken dag endnu, da det kommer an på månen, og det bestemmes en af de næste par dage, hvilken dag det er præcist. Det bliver spændende at se, da det hele tiden sammenlignes med den kristne jul. Hvis Eid festen falder fredag, tror jeg at jeg skal op til en lille by, der hedder ChefChaouen. Den er kendt for sine huse, der efter sigende skulle være malet blå og kun blå, men i mange forskellige nuancer.
Ellers rejser jeg nok til Marrakech i slutningen af denne måned, da jeg har fri en hel uge. Jeg tror sagtens jeg kan bruge et par dage her, men det bliver nok alene. Det bliver også spændende. Jeg har spurgt mig omkring, om det er sikkert nok at rejse alene, og det skulle ikke være noget problem. Jeg skal dog selvfølgelig passe på, ikke gå på mørke øde steder alene osv. altså normal sund fornuft. Jeg overvejer dog også at tage et tørklæde på når jeg rejser, især hvis det er om aftenen, da jeg så vækker mindre opsigt. Når man er to er det nemmere at slippe af med de insisterende typer, men alene skal man være mere varsom.
Jeg overvejer desuden også at tage på trekking (ja mig på aktiv ferie :)) . Der er en trekking gruppe der tager afsted hver måned med forskellige folk, og jeg kan nok godt tage med dem, når jeg vil. Det skulle også være helt vildt fedt, og man ser så også en hel anden side af landet.
OK det var et langt indlæg - håber I har gidet at læse helt hertil.
Bisous.
p.s. jeg har lige set, at jeg er nævnt i ICYEs nyhedsbrev! det er sjovt, for jeg aner ikke om der er andre der læser med udover familie og venner. men det er der måske?

Billeder

Her er som lovet nogle billeder af hvad jeg laver:

Det her er meget indlysende stranden, det lækreste sted, når temperaturen er 40 grader +. Der er dog ikke så fyldt nu pga. ramadan

Den sidste dag på skolen, hvor nogle af eleverne opviste sang og dans, meget underholdende!! De sang hele tiden "Aisha" som originalt er lavet af Outlandish (dansk gruppe).

 Her er min elskede klasse

Og de andre lærere i min klasse..

Og til sidst det mest fantastiske sted jeg var i tirsdags, da jeg og en pige ved navn Kasia (en anden voluntør) kørte for langt med bussen, og landede i en forstad med en afsides strand med absolut ingen mennesker udover et par unge drenge der svømmede og et par fiskere. Der var for en gangs skyld lidt fredfyldt og stille og her spiste jeg morgenmad.

Udover det har jeg nu fået internet i huset, wuhuu. Det er godt nok lidt langsomt, og familiens kusine er meget interesseret i at bruge det hele tiden, meget langsomt, på facebook. Prisen var 400 Dh for 3 måneder og en uge (400 Dh = 280 kr), så det er ok rimeligt. Jeg deler det med en anden, så jeg har næsten ubegrænset adgang.

Bisous!

2 uger

Hej alle sammen
Nu er der snart gaaet 2 uger af mit ophold her, tiden gaar saa hurtigt. Den sidste uges tid er gaaet med undervisning i skolen og ture til byen om aftenen med de andre voluntoerer. I weekenden tog en masse af de andre voluntoerer til en lille by kaldet Chefchaouen, der efter sigende skulle vaere meget hyggelig med en masse smaa huse, der er malede blaa. Stemningen skulle ogsaa vaere meget afslappet og man kan gaa i fred paa gaden, hvilket ikke er tilfaeldet her i Rabat. Jeg, og 4 andre piger, blev hjemme og slappede af her. Vi var bl.a. paa stranden, i medinaen og ved havnen om aftenen. Alt den gaaen paa cafe om aftenen taerer virkelig ogsaa paa pengene. Selvom alting er billigt i sammenligning med Danmark, loeber det virkelig op hver dag. Derudover er pengene til vand og frugt i loebet af dagen ogsaa et ok beloeb hver uge. Det hele aendrer sig igen efter Ramadan, hvor jeg kan spise i huset 3 gange om dagen, og jeg forhaabentlig har vaennet mig til vandet hernede. Det har nogle af de andre voluntoerer gjort, og kan drikke vandet fra hanen uden problemer.
I gaar var det saa sidste dag sammen med de andre voluntoerer her, de skulle alle rejse her til morgen eller i loebet af eftermiddagen. Vi afsluttede projektet med en slags fest for eleverne paa skolen, hvor hver klasse fik lov til at opvise noget hver isaer fx sang, dans o.l. Min elskede fransk klasse sang nogle franske boernesange som de havde laert af i loebet af ugerne. Bagefter kom de alle sammen og kyssede os farvel- her siger man hej og farvel paa fransk maner med kindkys - og ville have vores mails, facebook, telefonnumre og tage billeder med os. Jeg har selvfoelgelig ogsaa taget nogle billeder, men de kommer lige paa et andet tidspunkt :)
Om aftenen var der saa evaluering og en farvelfest for alle der havde vaeret med i projektet, og her til morgen er de fleste saa rejst hjem. Saa jeg er her tilbage alene og har fri et par dage, til d. 3. helt praecist, hvor mit arabisk kursus starter. Det glaeder jeg mig meget til. Der kommer ogsaa en belgisk pige i morgen, som skal starte paa samme kursus som mig, og et par russiske og et par italienske piger senere. Det er for det meste piger der kommer hertil, jeg har hoert at fordelingen er 85/15 piger/drenge. Men det er fint nok.
Der har desvaerre vaeret lidt knas og misforstaaelser mellem familien og mig, da de i gaar ville invitere mig med til at spise hos soesteren, som bor i Sale - en lille by lige uden for Rabat. Jeg blev spurgt soendag aften om jeg havde lyst til at komme med, men jeg maatte desvaerre sige nej, da det jo var den sidste dag med de andre voluntoerer. Desvaerre gik beskeden tabt paa en eller anden maade mellem os, da jeg fortalte den bror der spurgte mig, at jeg ikke kunne, men rigtig gerne ville komme en anden gang, og at han skulle sige det videre. Han fik det saa ikke viderebragt rigtigt, saa familien stod og ventede paa mig 10 min foer mad - og de faster altsaa - og de ringede saa til mig for at hoere hvor jeg var og at jeg blev noedt til at tage med, da der ellers ikke var nogen hjemme osv. Jeg kunne dog gaa op i en anden lejlighed, hvor der bor nogle andre piger fra voluntoer gruppen og spise der, men det var bare en stor dum misforstaelse. Her til morgen proevede jeg saa at undskylde og forklare til familien, og gav dem en lille gave i form af couscous, som de jo altid kan bruge. Nu haaber jeg bare at alle er glade igen, og jeg faar chancen for at komme med igen en anden gang. Misforstaaelser opstaar jo hele tiden, og isaaer naar beskeder skal passere igennem flere personer.

Jeg glaeder mig til at hoere mere hjemmefra som altid. Jeg savner godt nok Danmark meget, men her sker ogsaa saa mange spaendende ting og det hele er stadig meget overvaeldende og nyt. Der er ikke andet at goere end at proeve sig frem. :)
Bisous!

Pyh!

Saa er jeg tilbage igen, jeg ved i har ventet i spaending!!!!
De andre voluntoerer ernu igen tilbage i Rabat, hvilket er skoent, da jeg har vaeret lidt alene og overladt til familien og min hostbrother, Hamza. Det var selvfoelgelig fedt nok et par dage, men jeg vil ogsaa gerne goere nogle ting paa min egen haand og moede en masse mennesker. De andre voluntoerer har vaeret i Sahara, Marakkech og Fez, men jeg blev tilbage for at laere familien at kende, byen, menneskerne, kvarteret osv. Jeg var saa ude hver dag paa lidt sightseeing, slappede af derhjemme, sov laenge og vaennede mig til Marokko. Derudover, gaar man som sagt ud om aftenen, hvilket skyldes ramadanen, de fastaende er traette i loebet af dagen, men vaagner op om aftenen efter det store middagsmaaltid, som her kaldes breakfast!
Jeg er ogsaa startet paa introskolen, hvor jeg er i to fransk klasser med en fransk pige, en marokkansk pige og en italiensk fyr. Jeg er for det meste bare hjaelpe/stoette laerer, men jeg laerer rigtig meget af det kan jeg maerke. Saa det er meget spaendende. Boernene jeg underviser er 7-12 aar gamle, saa der er meget larm i klassen. Vi har heldigvis ogsaa folk med os, der kan arabisk, der kan hjaelpe, naar de er for urolige og ikke forstaar opgaverne. Det er lidt svaert at finde paa ting at lave, da det skal vaere meget enkelt, og nogle af eleverne kan endda ikke skrive latinske bogstaver, og niveauet er forskelligt, meeen det er til at overkomme. Der gaar for det meste ogsaa meget tid med at lege lege. I gaar var jeg alene med ca 20 boern, hvilket endte lidt kaos praeget, da en af boernene faldt ned og slog sig ret meget. han kom heller ikke tilbage i dag, men folk fra organisationen har talt med hans foraeldre, og alt er heldigvis OK. Det var ikke min skyld, men stadig, lidt skraemmende foerste gang jeg er alene med dem.
Her er gaden jeg bor paa, den er meget smal. Omraadet skulle vist vaere rimelig fartligt om natten, saa man kan ikke gaa alene. Der var en anden voluntoer som blev overfaldet og fik stjaalet alle sine ting her den anden dag, da hun kom hjem kl seks om morgenen efter at have vaeret i Marakkech alene. Men vi ved jo selvfoelig godt, at man ikke skal gaa alene, isaer ikke som hvid, blond pige i en smal moerk tom gade; blandt en masse mere eller mindre fattige marokkanere - du er et nemt maal. Jeg er isaer i maalgruppen, men jeg loeser problemet med et toerklaede, maalrettet gang, og altid en med mig om aftenen.

Huset jeg bor i er paa 4 etager, jeg bor i bunden, alenevaerelse selvfoelgelig, ved siden af mig bor den aeldste bror Mustaffah, hans kone og deres pige paa 3 aar, Melek, som er MEGET interesseret i at komme ind paa mit vaerelse og roere mine ting. Jeg har dog laas paa doeren, saa det sker kun, hvis jeg er uopmaerksom.
Ovenpaa er et gaestevaerelse, bad/toilet og vaerelse til en anden bror, Nourredine, hans kone og deres baby Hiba som er rigtig soed. Ovenpaa igen er der stuen og koekkenet, og der er ogsaa et vaerelse til moderen. Man kan desuden ogsaa altid regne med, at der er gaester af den ene eller anden art, og isaer under Ramadanen. Oeverst er der terresse og vaerelse til de to ugifte broedre.

Det her er saa mit vaerelse, som, ja, roder lidt. Den foerste september kommer der nye voluntoerer hvoraf een skal dele vaerelse med mig. jeg sover selvfoeligelig i den bredeste seng.

Her er saa nogle af de andre voluntoerer, to engelske piger fra hoejre, og de franske fra venstre.

Til sidste er der her et billede af mit elskede tyrkiske toilet/bad i een. ;p

Jeg proeve desuden at holde Ramadan i et par dage for at proeve det, og det var meget specielt, men ogsaa en god oplevelse, da du faar et helt andet forhold til mad og sult bagefter. Det er faktisk nemt nok ikke at spise, der er nogle faa tidspunkter, hvor man virkelig kan maerke sulten, men ellers er toerste det vaerste, isaer naar det er saa varmt - 45 grader i dag. Jeg proevede det i 3 dage, men paa fjerdedagen havde jeg det ikke saa godt da jeg vagende, saa jeg besluttede mig for at drikke vand, og derefter droppede jeg det helt. Hvis man har muligheden for det, skal man  helt klart prove det, det er virkelig specielt. Isaer omkring syvtiden om aftenen, lige inden imamen synger og tillader dig at spise, sidder hele familien paa spring for at spise det opdaekkede bugnende bord.

Jeg haaber ellers at alle har det godt, der er stadig masser at fortaelle, men det kommer senere:! Nu skal jeg snart hjem til breakfast!

I dag

Saleem ai le kum! Jeg tror ikke det er stavet rigtigt, men det er en hilsen paa arabisk.

Det er godt at hoere hjemmefra, da det jo er lige saa spaendende for mig, at hoere hvordan det gaar med jer, som det er for jer at hoere om mig. :)
Jeg ville nok lyve lidt hvis jeg sagde at jeg synes det er nemt- det er det ikke!! Sprogbarrieren er lidt stor, men de siger at det gaar over og det bliver nemmere for mig- baade at tale fransk med dem, der kan det; og at forstaa og tale arabisk. Lige nu forstaar jeg det meste fransk, men taler det lidt. Jeg kan altsaa forstaa de fleste samtaler paa fransk, men har lidt svaert ved at svare. Det giver selvfoelgelig lidt sprogproblemer i familien, og de lokale jeg moeder, da de fleste jo taler arabisk sammen. Naar jeg er ude med Hamza, som taler engelsk, proever han dog ogsaa at hjaelpe mig ved at oversaette osv:
Jeg er ogsaa lidt alene, da de andre frivillige jo som sagt er taget afsted, der kommer dog nogle i naeste uge igen, hvilket er godt. Saa er der ogsaa nogle, jeg kan tale med om at vaere afsted langt vaek hjemmefra.
Meeeeen der er da ogsaa gode ting, i dag har jeg vaeret med til familiebesoeg nede i Rabat by og i medinaen, og ved havnen. Det var rigtig godt og spaendende.
Ramadan er en lidt speciel tid. De fleste bliver hjemme om dagen for at hvile, da de fleste foeler sig svage og traette, naar det er varmt og man ikke spiser: Til gengaeld bruger kvinderne det meste af dagen paa at lave masser af god mad og laekre specialiteter til om aftenen, som indtages meget hurtigt, praecist naar der kaldes til boen. Om aftenen gaar man saa ud, kl 3 er der igen mad og saa staer solen op, og saa er der som sagt ingen mad igen indtil solnedgang. Det er svaerest ikke at maa drikke vand og isaer naar det er saa varmt som her - 25-30 grader. Jeg snyder dog ogsaa lidt, og drikker lidt vand og spiser lidt frugt eller lakrids paa vaerelset. Saa laenge jeg ikke spiser foran de fastende, er det ok.
Paa mandag kommer rachad, min kontaktperson, tilbage, og jeg skal til forberedelse om Marokko, hvor jeg skal hoere en masse om kulturen, sproget; religionen osv: I morgen skal jeg se lidt mere af Rabat - jeg tror det er slottet osv:

Au revoir!
p.s. jeg har ikke lige faaet koordineret det med billederne endnu, men det kommer snart!

de foerste dqge

Hej derhjemme alle sammen
Jeg er nu kommet til Marokko. Det er vildt. Jeg forstaer ikke helt det her tastatur endnu, saa I maa baere over med tegnfejl osv.
Da jeg ankom i onsdags, efter en lang rejse med en smule turbulens, blev jeg hentet af Rahzid min kontaktperson, som koerte mig til min familie. Der boede allerede tre andre piger, to tyskere og en italiener, som havde vaeret der i et par uger. Jeg skulle saa dele vaerelse med den italienske pige, Sylvia, indtil i gaar aftes, hvor de alle rejste igen. Jeg skal saa bo alene lidt tid, indtil der kommer andre frivillige i starten af september.
Onsdag aften gik jeg, sammen med de andre piger fra huset, til en fest hvor deres gruppe af frivillige var. De synes alle sammen at det er vanvittigt at jeg har valgt at blive her i 6 maaneder, da de alle kun havde vaeret her i nogle uger, og ville rejse hjem d. 31.
i gaar var jeg paa skolen med de andre frivillige, hvor jeg saa dem undervise. de fleste af boernene virkede soede, men i nogle af de klasser jeg besoegte, var der meget larm, raaben og uorden. Jeg tror det bliver lidt svaert at undervise, isaer paa fransk. Men jeg maa bare proeve mig frem. Der er for det meste ogsaa een eller to andre frivillige til at hjaelpe. Efter skoletid, var jeg til en proevetime i arabisk. Det var virkeligt svaert, men de lokale siger at det kommer, naar jeg skal vaere her saa lang tid.
om aftenen er der saa stor middag for hele familien, dvs. de 4 broedre, moren, soesteren og hendes mand og barn, bedstemoderen, en baby og konerne til broedrene. det er altsaa en stor familie, men de er rigtig soede, og to af broedrene snakker engelsk. Ellers taler de fransk, saa jeg klarer mig sprogmaessigt.
Efter middag slapper man lidt af, og saa gaar man ud. I gaar gik jeg ud med min "bror" Hamza, der er paa min alder, for at drikke kaffe og spille pool. Jeg moedte ogsaa hans venner, de var soede, men jeg kunne kun til dels forstaa deres fransk.
I dag har jeg slappet af i huset, sovet meget og vaeret lidt ude i rabat.
Det skal jeg ogsaa i morgen, der skal jeg til medinaen og en masse andet:.
I dag og i gaar, har jeg holdt en slags ramadan. Det er lidt haardt, jeg har fx i dag kun spist en banan og drukket lidt vand. Det er lidt svaert at finde mad om dagen nemlig, da ingen andre spiser og det meste er lukket. Nu gaar solen snart ned, og saa er der mad.
Jeg vil tage nogle billeder af huset. omraadet osv og laegge dem op snart.

Jeg har det rigtig godt, det hele er meget nyt og spaendende lige nu og jeg proever at finde ud af det hele. :P

Kys til alle, jeg savner jer alle sammen

Pakkekaos!!

Herhjemme har der været pakkekaos op til afgang. Til at starte med, skulle jeg bare pakke de klassiske 23 kg ned i min kæmpe kuffert. Meeen, dem der kender mig godt, ville vide, at jeg har lidt svært ved at begrænse mig, og jeg har derfor købt to stykker bagage, dvs jeg har 46 kilo at gøre godt med!
Det gjorde dog ikke pakningen nemmere, da der ikke var plads til alle tingene i al min bagage.
!!!!!
Heldigvis kunne en kyndig hånd, i form af min mor, ordne pakkekaos.

Derved ser min bagagesituation således ud:



46 kg + 10 kg. håndbagage






Mange ting!!!!!


De sidste par dage har ellers været hektiske og emotionelle! Der har været mange dejlige mennesker, familie og venner, jeg har skulle sige farvel til for en stund, hvilket selvfølgelig har været trist. Men et halvt år går jo hurtigt, og i dag kan man jo nemt få fat i hinanden via net, mobiler osv.
Nu skal jeg snart i seng, for at se om jeg kan få lidt søvn inden i morgen, (jeg kan ikke forestille mig, at jeg sover særlig meget dog...) og så være frisk til lang rejse og oplevelser i morgen.
Med andre ord: Jeg glæder mig

Afrejse!!!!

Hey. Så vil jeg lige prøve det her blogging med et før-afrejse indlæg. Det er jo nemlig i morgen, at jeg rejser afsted. Jeg er virkelig spændt. Updates følger ved ankomst!

I morgen ankommer jeg til Rabat-Salé lufthavnen kl. 19:45 hvor jeg bliver samlet op af Rahzad, min kontaktperson. Han kører mig så til familien, jeg skal bo hos, som jeg er MEGET spændt på at møde. Især i forhold til kommunikationen.
Jeg skal så slappe lidt af et par dage hos familien, og derefter på lejr med en masse andre unge voluntører fra resten af verden. Når lejren er slut efter 10 dage, er der arabisk undervisning for mig, i 25 dage. Derefter: ferie og arbejde.
Det bliver spændende!