Ferie!

Pt sidder jeg på et hotel i Essaouira og nyder min marrokanske morgenmad og en kop kaffe. Jeg afsluttede projektet for ICYE sidste uge, og denne uge er derfor en slags ferie for mig. Jeg ankom i går til Essaouira efter 8 timer i hhv tog og bus og tog derfor i går en aftentur rundt i byen; der er både strand, havn og en lille hyggelig medina. Jeg tager tilbage til Rabat på fredag, da jeg skal starte i min skole om mandagen, så at jeg har lidt weekend i Rabat også.
I weekenden var jeg som sagt i Sebta, den spanske rest i Marokko. Vi rejste først til Tanger, hvor vi tog en rundtur i byen. Den er meget europæisk med store boulevarder, mange udlændinge og udenlandske restauranter og natklubber. Derefter tog vi en grand taxi (stor mercedes med plads til 6 mennesker; af en eller anden grund ender jeg ALTID i en delt taxa med meget store damer, så jeg sidder klemt) til grænsen til Spanien. Her skulle vi vise pas, få et stempel, diskutere lidt med grænsemanden (første gang) og ellers ind i Spanien til tapas, svinekød og øller!! Da vi ankom ind til centrum blev vi dog skuffede da vi så at alle butikker havde lukket (og der var udsalg...) og det ville de også have den efterfølgende dag. Så ingen importerede varer i denne omgang... Efter at have fundet et lille hyggeligt hotel, begav vi os ud i byen for at spise tapas og drikke et par øl. Det viste sig at være en udemærket måde at komme rundt i byen på, da man helst skal skifte restaurant efter 1-2 tapas hvert sted. Dagen efter tog vi endnu en rundtur i byem, og efter begav vi os tilbage mod Marokko. Jeg slap igennem paskontrollen uden de store problemer (=pasmanden ville bare vide hvad jeg lavede i Marokko siden jeg havde rejst frem og tilbage et par gange) men de ville ikke lukke Maria igennem. Efter hun havde talt med chefen, vores egen ansvarlige og andre diverse myndigheder var hendes løsning at tage en båd til Algezirias og tage en båd tilbage til Tanger, for således ville myndighederne ikke kunne afvise hende!! Hun kom da tilbage til Rabat mandag morgen.
Jeg derimode måtte rejse alene tilbage til Tanger og tage bussen til Rabat. Da jeg sad i bussen, der holdte inde på busterminalen, skete der pludselig noget (som jeg ikke kunne se) og ALLE løb ud fra stationen. Jeg troede først at der var brand eller noget lignende, men min sidemand i bussen mumlede noget om en skandale. Jeg fandt aldrig ud af hvad der var sket helt præcist, men senere så jeg en brændende bil på gaden, unge mænd der løb rundt i flok væk fra politiet. Ang. diverse uroligheder rundt omkring i nordafrika i disse dage, er jeg ikke så urolig for situationen i Marokko. I søndags var der en stor demonstration i Rabat, men den var forløbet rimelig roligt. Jeg har dog bemærket at politiet er langt mere synligt og i større antal end før. Der havde også været nogle uroligheder i Marrakech, men indtil videre forholder jeg mig afslappet til situationen. Jeg har snakket med en masse marokanere, og de ønsker ikke en revoulution, da de i bund og grund er glade for deres konge og deres samfund. Men man kan selvfølgelig aldrig vide..
Nu vil jeg gå ud og nyde solen og stranden og mine fridage i Essaouira med lidt shopping i medinaen og en gåtur på stranden.
Håber I alle har det godt!
Her er lidt billeder fra de sidste par uger:

Gruppen pt.

Is og fisk :)

Forår på vej!!

Så er det ved at blive forår i Marokko, hvilket mærkes på at der ikke længere regner så meget, og husene bliver mere varme. Pt er der ca. 25 grader, lunt og skyfrit. Rabat ligger ud til havet, så der er kystklima, hvilket jo betyder at hvis man rejser ned sydpå eller mere ind i landet, er der omkring 30-35 grader nu. Så man kan godt sige, at Rabat er meget passende for en nordbo som mig.
Lige nu arbejder jeg mig igennem min sidste periode med CSM, som slutter på fredag. Jeg er ved at afslutte en bog som jeg har arbejdet med det sidste lange stykke tid, jeg underviser hver aften (selvom mine elever ikke altid kommer) og arrangerer ture rundt i Rabat og Youssoufia for de nye voluntører. I torsdags havde vi en middag i en af marrokanernes hus hvor vi fik traditionel marrokansk mad, arrafissa. Det er et fad med crêpes i bunden, en sauce med forskellige former for kerner og linser samt en kylling på toppen. Det smager fantastisk, men det tager et par timer at forberede, da man skal koge linserne og kernerne alene med saucen, kyllingen i en anden gryde, samt lave crêpes. Jeg har selv prøvet at lave det i min lærers hus. Jeg har dog glemt alle de forskellige krydderier der skal i, da der er mange forskellige. Apropos traditionel mad har vi i lejligheden pt gang i et "madlavningskursus", hvor vi prøver at lave tajine. Tajine er hovedretten i det marrokanske køkken, det er en aluminiums- eller lergryde med et kegleformet låg, hvor i man koger grøntsager og kød sammen. Det kan laves i alle mulige varianter bl.a. med oksekød og tomater, kylling og kartofler etc. Couscous er for besværligt at lave, da det skal koges i alle mulige forskellige konstellationer (med grøntsager, uden grøntsager, med kød etc.). Jeg begrænser min kokkekunst til kun ren couscous .
Næste weekend tager jeg til en by oppe nordpå der hedder Sebta. Det er en spansk by i Marokko, den sidste del af kolonisationen. Der kan man få europæiske varer (= grisekød og alkohol) til ordentlige priser. Derudover skulle det være en hyggelig by med masser af ting at se. Da jeg som sagt slutter med projektet næste uge, har jeg en slags ferie, så jeg har også planer om at tage ned mod Agadir og Essaouira. Essaouira skulle være en rigtig hyggelig lille havneby, og Agadir er kendt for sol og strand.
Af en eller anden grund vil blogger ikke oploade billeder i dag, så I må forestille jer det hele denne gang.

5 ½ måned

Min gade med vores elskede "shopman",
 som holder øje hele tiden.

Så er der gået 5½ måned siden jeg landede i Rabat. Tiden er gået rigtig hurtigt, og jeg har oplevet rigtig mange ting de sidste måneder. Jeg er alt i alt rigtig glad for min tid her, nogle dage er nemmere end andre, men sammenlagt, har det været fantastisk! Det kan godt være svært at være alene i et fremmed land med masser af nye regler, normer og ideer, som jeg helt sikkert har forbrudt mig imod masser af gange, og tit har undret mig over. Når man bor i en fremmed kultur, på et andet kontinent, og arbejder i en organisation med folk fra Italien, Tyskland, Mexico, Frankrig, Korea, Marokko osv. kan det være en udfordring at finde sin egen plads og hverdag, men det synes jeg at jeg har fundet med tiden. Jeg tror, at når man flytter til et andet land er det da vigtigt at huske på om man vil assimileres, integreres eller finde et sted i midten. Jeg synes selv, at jeg med tiden har prøvet alle tre ting; i starten integrering hvor den marrokanske kultur fyldte det hele med Ramadan, harira og cafékultur, og jeg glemte lidt Danmark; i midten assimilering (også kendt som benægtelsesfasen) hvor man genoptager sin nationale og kulturelle identitet og på en rimelig uskyldig måde, prøver at benægte og/eller undgå den anden kultur (på et eller andet tidspunkt fik jeg bare nok af durumbrød, dyrefedt og couscous) og til sidst perfekt sammensmeltning af noget så pæredansk som havregryn med yougurt med morgenmad og cous cous og grøntsager til frokost, danske aviser på mine foretrukne sider mens min mail er på arabisk, på min reol står Herman Bang og Prins Henrik side om side med mine arabisk bøger samt kombinationen af en klump sort arganolie sæbe og henna med H2O sandaler og Mini Risk shampoo i hammam. Derudover tænker, skriver, drømmer og snakker jeg på engelsk mens jeg udbryder bandeord på dansk (og italiensk, hvilket er meget sigende for det sprog...) Jeg køber sjældent noget uden at forhandle prisen lidt og jeg har lært at aldrig spørge folk på gaden om vej..Det er det jeg synes kulturel udveksling går ud på: at optage det bedste fra sin egen kultur og blande det med en fremmed kultur.

Jeg er alt i alt så glad for Marokko, at jeg har besluttet mig for at blive en ekstra måned - jeg kniber det sidste ud af mit visa, hvilket helt sikkert betyder at de kigger en ekstra gang på mit pas i lufthavnen (ligesom forrige gang jeg rejste ud af landet - den italienske paskontrollør synes det var meget mistænksomt at jeg rejste på den eksakte dato mit visa ville udløbe) og tager 4 uger på en skole der hedder Qalam wa Lawh (betyder pen og træ på arabisk) i arabisk mens jeg stadig hjælper CSM lidt og ellers hænger ud i Rabat med folk. Jeg har også en uge mellem mit projekt slutter officielt og inden min skole starter, som jeg tror skal bruges på en tur til Essaourira og måske Agadir.

Mig på vores lokale bar - her danser jeg med vores ansvarlige..

Back on track

Jeg er måske ikke verdens bedste til at få opdateret i denne periode, men det skyldes at der har været mange ting at se til (som sædvanligt). Hverdagen er gået i gang igen i Youssoufia (området jeg bor i) hvor jeg hver dag stort set laver noget forskelligt. De fleste dage arbejder jeg om morgenen med den bog jeg er ved at skrive for organisationen samt ordner forskellige huslige ting som opvask og rengøring. Om eftermiddagen er jeg til arabisk eller fransk timer, holder fri eller laver aktiviteter sammen med den gruppe af voluntører der er i Rabat for tiden. Hver aften er der også engelsk timerne i vores lille skole. Jeg er for det meste hjemme ved 9-tiden og spiser aftensmad, slapper af eller går på café med de andre, og så er dagen slut. Så dagen her er lang, men det gode ved at arbejde og bo i Marokko, er helt klart fleksibiliteten. Hvis jeg en dag gerne vil lave noget andet, gør jeg bare det. Så laver jeg bare mit arbejde en anden dag, eller får en til at dække for mig. Der er for det meste ingen faste tider, udover lige timerne om aftenen, så jeg kan sådan set planlægge dagen som jeg vil. Det kræver dog utrolig høj selvdisciplin, men jeg synes jeg klarer den meget godt.
Den marrokanske fleksibilitet betyder også, at vi godt kan gå på pub hele gruppen, torsdag eller onsdag aften. Det er en fordel, da det er dyrt at gå ud i weekenden. I sidste uge var vi på den berømte "African Pub" hvor der er marrokansk og afrikansk musik blandet med vestligt popmusik. Alkohol er en smule dyrt, i hvertfald sammenlignet med det generelle økonomiske niveau, men pubben er også primært henvendt til unge rige marokanere og turister.
I vores gruppe af voluntører er der pt. 5 tyskere, 1 fransk pige og så mig, Sylvia og Maria. Det vil sige at der bliver snakket arabisk, engelsk, fransk, italiensk og tysk rundt omkring mig. Det kan nemt blive forvirrende, men jeg er blevet bedre til alle sprog uden tvivl. Selv tysk begynder jeg at kunne snakke lidt igen. Nogle gange, hvis jeg bliver overrasket eller sur, kommer jeg dog til at snakke på dansk. Også når jeg har talt på skype med nogen derhjemmefra, kan jeg godt komme til at snakke på dansk til folk. Så griner de, eller kigger meget mærkeligt på mig. En gang opdagede jeg ikke engang at jeg talte det forkerte sprog.. De andre siger at dansk lyder som ren mumlen, og de ikke kan skelne ordene fra hinanden.
Lige nu kan jeg slet ikke forestille mig, at jeg skal forlade dette sted om en måneds tid. De sidste par måneder er bare gået super hurtigt, og jeg har det lidt sådan "jamen jeg er jo lige kommet i gang". Det bliver mærkeligt at komme tilbage til Danmark igen, især når man har vendt sig til marrokansk fleksibilitet og timer...