lørdag den 12. februar 2011

Forår på vej!!

Så er det ved at blive forår i Marokko, hvilket mærkes på at der ikke længere regner så meget, og husene bliver mere varme. Pt er der ca. 25 grader, lunt og skyfrit. Rabat ligger ud til havet, så der er kystklima, hvilket jo betyder at hvis man rejser ned sydpå eller mere ind i landet, er der omkring 30-35 grader nu. Så man kan godt sige, at Rabat er meget passende for en nordbo som mig.
Lige nu arbejder jeg mig igennem min sidste periode med CSM, som slutter på fredag. Jeg er ved at afslutte en bog som jeg har arbejdet med det sidste lange stykke tid, jeg underviser hver aften (selvom mine elever ikke altid kommer) og arrangerer ture rundt i Rabat og Youssoufia for de nye voluntører. I torsdags havde vi en middag i en af marrokanernes hus hvor vi fik traditionel marrokansk mad, arrafissa. Det er et fad med crêpes i bunden, en sauce med forskellige former for kerner og linser samt en kylling på toppen. Det smager fantastisk, men det tager et par timer at forberede, da man skal koge linserne og kernerne alene med saucen, kyllingen i en anden gryde, samt lave crêpes. Jeg har selv prøvet at lave det i min lærers hus. Jeg har dog glemt alle de forskellige krydderier der skal i, da der er mange forskellige. Apropos traditionel mad har vi i lejligheden pt gang i et "madlavningskursus", hvor vi prøver at lave tajine. Tajine er hovedretten i det marrokanske køkken, det er en aluminiums- eller lergryde med et kegleformet låg, hvor i man koger grøntsager og kød sammen. Det kan laves i alle mulige varianter bl.a. med oksekød og tomater, kylling og kartofler etc. Couscous er for besværligt at lave, da det skal koges i alle mulige forskellige konstellationer (med grøntsager, uden grøntsager, med kød etc.). Jeg begrænser min kokkekunst til kun ren couscous .
Næste weekend tager jeg til en by oppe nordpå der hedder Sebta. Det er en spansk by i Marokko, den sidste del af kolonisationen. Der kan man få europæiske varer (= grisekød og alkohol) til ordentlige priser. Derudover skulle det være en hyggelig by med masser af ting at se. Da jeg som sagt slutter med projektet næste uge, har jeg en slags ferie, så jeg har også planer om at tage ned mod Agadir og Essaouira. Essaouira skulle være en rigtig hyggelig lille havneby, og Agadir er kendt for sol og strand.
Af en eller anden grund vil blogger ikke oploade billeder i dag, så I må forestille jer det hele denne gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar