Den mærkeligste uge nogensinde i Rabat

Denne uge har været den mærkeligste uge, jeg nogensinde har haft, her i Marokko. Da jeg kom hjem fra Marrakech, var den anden pige, Sylvia, ankommet, og hun skal bo i huset i 6 måneder, ligesom mig. Af en eller grund, siden hun ankom, har der været en del misforståelser og småproblemer i huset. Fx mistede den anden pige nogle småpenge, jeg havde en diskusion med en af brødrene på grund af en misforståelse, og vi havde besøg af en rotte på toilettet! Vi har dog løst de fleste problemer nu. I morgen tager vi alle afsted til en lille by oppe nordpå, der hedder ChefChaouen. Det glæder jeg mig rigtig meget til, da byen skulle være utroligt smuk og hyggelig, og man kan slappe af osv.
Pt. har vi gang i mange ting, så når jeg slapper af, er det næsten altid med mine arabisk bøger i hånden. Jeg synes virkelig det er et spændende sprog, og jeg prøver at studere det så meget som jeg kan. Det er dog stadig en smule svært. Hernede har jeg dog alle muligheder for at øve mig i det, da udover min egen lærer, er der mange der tilbyder at give timer eller bare hjælpe mig med det. Derudover har jeg købt nogle bøger med noget grammatik og ordlister osv. Det svære er, at alfabetet er anderledes, og man hele tiden skal skrive ordene på arabisk, bagefter oversætte det til engelsk, og til sidst skrive ordet som det udtales (med fonetik). Det gør det nemmere at huske. Her i Marokko er dialekten dog meget stærk, så det arabisk jeg lærer, er ikke helt det samme som de taler. Marrokansk dialekt er en blanding af en masse franske og spanske ord sat sammen med klassisk arabisk.
Jeg er også startet på skolen, hvor jeg skal undervise fremover. Det er en af de to skoler jeg fremover skal arbejde på. Denne skole er en lokal folkeskole, og det er da sværere for voluntører at undervise der, da eleverne er meget anderledes end hvad vi er vant til hjemmefra. Her den første måned skal jeg da være med en marrokansk lærer hver dag, så jeg kan se hvordan det hele foregår. I går var jeg da med to forskellige lærerer til to timer med forskellige niveauer. I starten forstod jeg ingenting, da deres accent er meget stærk, da de er nybegyndere. Det var dog nemmere, og ROLIGERE, end jeg havde regnet med. I november får jeg så min egen klasse på skolen. Systemet er anderledes, da klasserne selv står for kopiering, planlægning af undervisningen, indkøb af bøger osv. Derfor er det godt at lære nogle af de andre lærerer at kende, da jeg så kan få en masse gode ideer osv. Efter d. 20. skal jeg også undervise i den lokale organisations, CSM (der samarbejder med ICYE) egne timer, som primært er engelsk for ældre elever (+20) Eleverne på den lokale folkeskole er måske 15-20 år gamle. Efter oktober, hvor jeg har arabisk timer om morgenen, skal jeg også hjælpe lidt til på CSM's kontor, med organisationsarbejde. Det bliver også spændende. Så jeg har gang i mange projekter her på een gang, men sådan er det meget hernede. Man skal hele tiden planlægge og strukturere selv. De kalder det marrokansk fleksibilitet, og jeg synes det fungerer godt. Det betyder også, at selvom jeg i nogle perioder arbejder/studerer meget, kan jeg altid tage fri nogle dage/en uge.
Derudover er der kommet en ny gruppe voluntører til Rabat, en dreng fra Sydkorea, en pige fra Tyskland, to fra Italien, en pige fra Schweiz og en pige fra Slovenien. Det er lidt sjovt, da pigen fra Slovenien har boet i Danmark i et år, i ÅRHUS! Jeg blev rigtig glad da jeg hørte det, da vi så kan snakke en masse om Danmark og Århus. Drengen fra Sydkorea virker rigtig forvirret og chokeret, men det skyldes nok at de kulturelle forskelle er enorme, meget større end forskellene mellem Europa og Marokko. De to italienske piger bliver for i 6 måneder, men den ene flytter ned til Agadir i november. Det er både godt, da vi så har en veninde dernede, og kan besøge hende der, men også skidt, da hun helst vil blive (men hendes projekt er der) og da alle er gode venner med hende her. Det er også godt at vi er flere længerevarende voluntører nu, da det er nemmere at dele vores problemer, sværheder og kulturelle forskelle.
OK i aften skal vi indtil Rabat centrum og se kongen åbne parlamentet, og derefter er vi inviteret på middag hos en meget rig familie, der er i kontakt med familien. Når man bliver inviteret på middag i et andet hjem her, betyder det et meget meget stort middagsbord med mange forskellige ting. Puha.
Jeg vil slutte af med nogle af billederne fra trekking, da jeg ikke fik lagt dem op sidst.

Fra toppen.

Mærkelig berbisk kvinde (eller bare turist der beskytter sig mod solen)